Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Musikken i Hjemmet. Ved Hortense Panum
- Hjemmets Musik i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa i Middelalderens Hjem spillede Musikken en vigtig Rolle;
især hos Adelsstanden var den Genstand for den ivrigste Pleje. Den
unge Adelsmand og Adelsfrøken lærte tidlig at synge og »at lege paa
Harpen«; ofte digtede Ridderfrøkenen selv sine Sange, og hun satte
da ogsaa Melodier til. Ved Gæstebud maatte hun synge dem for og
derved bidrage til Underholdningen. I Chatelain de Coucy’s Historie
fortælles der om et Gæstebud, ved hvilket Heltens Rorddame under
Maaltidet istemmer en Sang, hvortil alle Gæsterne synge Omkvædet,
og da Taffelet hæves, synger først Damen de Faijol og siden andre
fornemme Kvinder.
Undertiden kunde det dog ske, at Damerne gjorde de øvrige Gæster det for bro-
get med deres Præstationer. R o b e r t le B io is formaner dem derfor til at synge paa
rette Tid og Sted, men ikke »for meget«. »I alle Ting«, siger han, »gælder det om
at holde Maade, og den er vis, som tager sig denne Regel til Følge. Naar I ere i
Selskab med højtstaaende Folk, og man heder Eder om at synge, maa I ikke und-
slaa Eder. Heller ikke har jeg noget imod, at I synge for Eders egen Fornøjelse,
*
»
naar I ere alene.«
At de unge Adelsdamer ogsaa hyppigt maatte synge for ved Dan-
sen, ser man af mangen en Vise, som f. Eks.:
Der staar en Dans ud imod Aa,
der danser de høviske Jomfruer tre,
der danser de høviske Riddere fem,
stolt Karin hun kvæder i Dans for dem.
Størst var Adelens Musikiver ved Korstogstiden, da Trubadur-
sangen florerede i Frankrig og Spanien og Minnesangen i Tyskland.
Rlandt Trubadurerne fandtes der baade Konger og Fyrster; Minne-
sangeren tilhørte derimod ofte Rorgerstanden, men var altid vel set
i Ridderborgen; sjældent drog han derfra uden at medføre rige Gaver.
Selv Bondestanden nød i Middelalderen Musikkens Glæder og sær-
lig da under Form af Dansesange. Spillemanden spillede op paa sin
Fele eller Lire, og de dansende sang i Kor, mens de holdt hinanden
i Hænderne og »sprang omkring den grønne Lind«.
De Spillemænd, de fornemme Sangere havde i deres Sold, for-
plantede baade Dansevisen og andre Viser fra Riddersalen til Borger-
stuen, og derfra kom de ud til Folket. Bondestanden tilegnedé sig
. Adelens Sange; hos dem bevaredes de endnu, længe efter at Sang-
lysten havde forladt de fornemme, ja helf ned til vor Tid. Om Vin-
teren tjente disse Sange til Underholdning under Arbejdet. De jydske
Bindestuer, der endnu bestode indtil for faa Aar siden, gave en Fore-
stilling om, hvorledes det gik til paa disse Vinteraftener. Kvinderne
spandt, ligesom senere de jydske Bønderkoner bandt (strikkede), og
imens sang de Viser for hinanden eller fortalte hinanden Eventyr.
Størsteparten af vore gamle Viser og Sange ere naaede ned til os
gennem de jydske Bindestuer i Hammerum Herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Mar 24 15:22:48 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-4/0067.html
