Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikken i Hjemmet. Ved Hortense Panum - Hjemmets Musik i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man gjorde i gamle Dage Brug af to Slags Klaverinstrumenter, der vare uens
baade med Hensyn til K o n s tr u k tio n , S p ilte m a a d e og K l a n g f a r v e . Det ene hed K la v i-
k o rd , det andet K la v ic y m b e l. Om det tekniske Apparat, der b e g ru n d e r Forskellen
mellem disse to Instrumenter, skal her kun siges nogle faa Ord, mens jeg i øvrigt
henviser til W e i t z m a n n s og O scar P a u ls Specialværker om dette Æmne*).
K la v i k o r d e t var kun fattigt bestrenget, og denne Omstændighed i Forbindelse med
Strengenes Anslagsmaade ved et P res af de smaa flade Messingstifter, der paa dette
Instrument gik i Stedet for Pianofortets elastisk tilbagespringende Hamre, bevirkede,
at dets Tone var uhyre spæd og dæmpet; den kunde næppe nok høres fra en Stue
til en anden. . )
I Henseende til Tonestyrken havde Klavikordet sin Overmand i K l a v i c y m b l e t ,
der ligesom Nutidens Pianoforte var forsynet med flere S tren g e fo r h v e r Tone. Det,
der udgjorde dette Instruments Ejendommelighed, var dog hovedsagelig dets K l a n g -
fa rv e . I Messingstifternes og Hamrenes Sted traadte nemlig her R a v n e fje r , der rev
eller knipsede i Strengene, hvorved der fremkom en spids Harpetone, ikke ulig den,
der paa et Pianoforte kan frembringes ved at lægge et Stykke Papir løst hen over
Strengene.
Trods sin kraftigere Tone stod Klavicymblet i een Retning afgjort tilbage for
Klavikordet. Man kunde paa det kun spille forte eller piano; alle Mellem-og Over-
gangsnuancer vare uudførlige. Et beaandet Foredrag med Lys og Sk}rgge var altsaa
her aldeles udelukket. K la v ik o r d e ts Tone kunde derimod ved et afvekslende Finger-
tryk modificeres i det uendelige; navnlig egnede det sig fortræffeligt for det bundne
Spil. K l a v i k o r d e t havde af denne Grund fortrinsvis Venner blandt M u sik e rn e og
egnede sig i Særdeleshed for den hjemlige Musikpleje. K la v ic y m b le ts Virkeplads var
derimod især Koncertsalen og Teatret**), hvor det navnlig gjorde udmærket Fyldest
som Akkompagnementsinstrument. Samtidig anvendtes det dog selvfølgelig ogsaa i
Hjemmene i Flæng med Klavikordet.
Af Form lignede K l a v i k o r d e t en aflang firkantet Kasse, som oftest uden Ben; den
spillende anbragte det gerne paa et Bord og kunde med Lethed tage det under Ar-
men for at transportere det fra det ene Værelse over i et andet.
K l a v i c y m b l e t eksisterede baade i en Form, der meget lignede denne***) og særlig
anvendtes.til H j e m m e b r u g , og som Flygel til K o n certb ru g .
Stor Vægt lagde de gamle paa disse Instrumenters dekorative Udst3r
relse. Laagene
vare gerne indvendig udsmykkede med Malerier, der ofte hidrørte fra betydelige
Kunstnere, ja selv paa Tangenternes Udstyrelse anvendte man ofte stor Flid. Ind-
lægninger af Skildpadde, Sølv og Perlemor vare her ikke ualmindelige. De gamle
Klaverinstrumenter vare alene ansete som M ø b le r ofte særdeles smukke og bidrog
derved ogsaa til at forskønne Hjemmet udadtil.
Den ældste kendte trykte Klaverbog, der eksisterer, hidrører fra
Elias Ammerbach, Organist ved Thomaskirken i Leipzig, og er for-
fattet i Aaret 1571. Den indeholder ligesom Lutbøgerne Koraler, arran-
*) W e i t z m a n n : Geschichte des Claverspiels u. der Clavierliteratur. Stuttgart. Cotta’s
Forlag. Ny Udgave ved M. Seiffert og O. Fleischer hos Breitkopf og Hårtel.
Leipzig. — O. P a u l: Geschichte des Claviers. Leipzig. Paynes Forlag.
Den, der ønsker en kortfattet og mere p o p u l æ r Forklaring, kan finde den i
nærværende Forfatters og W. Behrends »illustrerede danske Musikhistorie«, ud-
givet af det nordiske Forlag.
**) Klaveret var i tidligere Dage der en uundværlig Støtte for Orkestret.
***) Som S p in e t af Epinette o: Torn, hvormed der hentydes til Fjerene, der som
Torne knipsede i Strengene. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
