Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikken i Hjemmet. Ved Hortense Panum - Hjemmets Musik i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gerede Vokalkompositioner og Danse af den gamle Sort*). Ganske i
samme Smag ere ogsaa to andre Klaverbøger af Bernhard Schmid,
Organist i Strassburg, udkomne 1577**) og 1607.
Det 17de Aarhundrede ejer allerede en forholdsvis rig Klaver-
litteratur. Især findes der fra denne Periode mange skrevne Klaver-
bøger. En Hoben af dem ere skrevne sammen af fornemme Damer.
Disse, der ved deres Samlerflid have bevaret saa mange gamle Viser
fra at gaa til Grunde, have ogsaa Æren af at have reddet en forholds-
vis anselig Del af den gamle Klavermusik.
En af de betydeligste skrevne Samlinger af gammel Klavermusik
findes paa Fitzwilliammuseet i Cambridge og blev længe med Urette
tilskrevet Dronning Elisabeth af England.
Fitzwilliam-Virginalbogen***) er skreven sammen i Løbet af c. 60
Aar (o: mellem 1564 og 1625) og underretter os om, at Engand paa
Klaverspillets Omraade i det 16de Aarhundrede endogsaa har været
langt forud for Europas andre Lande. England var mærkværdigt nok
det Land, der først gjorde Klaveret til Genstand for en helt selvstændig
Behandling. I de transkriberede Vokalværkers Sted satte Englænderne
for første Gang virkelige Klaverstykker, særlig Variationer, i hvilke der
gøres Effekt med Klangvirkninger, der ganske specielt høre Klaveret til.
Dronning Elisabeths Klaverlærer John Buli fremstiller sig baade i den
nævnte Klaverbog og i andre fra samme Tid som en sand Klavei-
virtuos. Saa vidt vides var han ogsaa den første Klaverspiller, der
vakte Opsigt som rejsende Kunstner. Med ham aabnes Klaverets Æra
som Koncertinstrument.
Det vilde føre for vidt her at skildre Klavermusikkens og der-
igennem Husmusikkens Historie i alle Lande og gennem alle Tider.
Det, der ligger nærmest for her, er at skildre Hnsnuisikkens Historie
i Danmark.
Det Materiale, der foreligger til Historien om den danske Hus-
musik, er baade spredt og saare fattigt.
Om Luttens Pleje i Danmark foreligger der først historiske Oplys-
ninger fra Christian den 4des Tid, da Klaveret som Husinstrument
allerede begyndte at gøre sig stærkt gældende paa sin Forgængers
Bekostning. Udrangeret var Lutten dog endnu ikke paa den Tid; den
figurerede tværtimod vedblivende regelmæssigt i al Festmusik og
hørte til de Instrumenter, som i det mindste fornemme Folks Bøin
skulde og maatte lære. Det paastaas, at Christian den 4de ligesom
tidligere Svenskerkongen Gustav Vasa selv har spillet paa Lut. Man
*) Et af de fire Eksemplarer, der endnu eksistere, ejes af det store kgl. Bibliotek
i København.
**) Findes paa det store kgl. Bibliotek.
***) Virginal o; Jomfruinstrument, var det gamle engelske Navn for et Klaver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
