- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:4 Det aandelige Liv i Hjemmet /
72

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikken i Hjemmet. Ved Hortense Panum - Hjemmets Musik i gamle Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har’ endvidere i Hoffets Regnskaber fra det 17de Aarhundredes Be-
gyndelse fundet opført forskellige Beløb til Indkøb af Lutinstrumenter
og Lutstrenge til »de smaa Drenge og Piger«, Kongen lod lære »paa
adskillige Instrumenter« *). Ogsaa ved Sorø Akademi var der af Musik-
lærere foruden en Orgelist og Violist (o: Gambespiller) udtrykkelig
ansat en Luttenist.
Flere udenlandske Lutvirtuoser bleve af Christian den 4de forskrevne til Køben-
havn. J o h n D o w l a n d , den navnkundige engelske Lutspiller, der 1598 er besunget i
en Sonnet, der i Almindelighed tilskrives Shakespeare, opholdt sig i otte Aar fra
1601—1609, ved Christian den 4des Hof og forfattede flere af sine meget søgte Lut-
kompositioner her i Danmark. En anden engelsk Lutspiller, T h o m a s C u ttin g s, blev
forskrevet hertil i Aaret 1608 og opholdt sig i Danmark i tre Aar. Ogsaa blandt de
indfødte danske Musikere fandtes der dygtige Folk, der forstod Kunsten, som f. Eks.
H a n s N ielsen, der paa kongelig Regning havde studeret Lutspillet hos G reg o riu s H o-
w e tl i Wolfenbiittel og tjente det danske Hof som Lutspiller i tre Aar.
Som Dilettantinstrument begyndte Lutten imidlertid som sagt paa
denne Tid allerede at vige Pladsen for Klaverinstrumenterne. Ved de
kongelige Børns Musikundervisning blev der tydeligt nok allerede nu
lagt stærkest Vægt paa Klaverspillet. Christian den 4des Børn lærte alle
uden Undtagelse at behandle Klaveret o: Klavikord og Klavicymbel
eller Spinet. Som Klaverlærer ved det danske Hof nævnes 1620 Michel
Utrecht. Da han dør 1625, indkaldes en anden Udlænding, Melchior

*


Scliild, der som Orgel- og Klaverspiller tilmed var en europæisk Be-
rømthed og herhjemme særlig havde det Hverv at undervise Kristine
Munks Børn. Han afløstes efter 3 Aars Forløb af den gamle Johannes
Meincke, der var Organist i Frederiksborg. At dømme efter Eleonore
Christines Udtalelse**) var hans Væsen ikke særlig egnet til at ind-
gyde Børn Respekt end sige til at give dem Kærlighed til Kunsten.
Eleonore Christine fortæller, at den gamle Meincke en Dag i Klaver-
fimen blev saa irriteret paa hende, at han tog fat i hendes Fingre
og slog med dem i Tangenterne. Hidsig fattede den lille Pige nu til
Gengæld ham om Haandleddet og dunkede hans Haand saa liaardt
i Klaviaturen, at Strengene paa Spinettet sprang. Læreren klagede til
Hushovmesterinden, der ikke var sen til at afstraffe Prinsessen, med
hvem hun alt forud havde et Regnskab at opgøre. Hun lavede to
Ris og brugte dem begge eftertrykkeligt; af det ene vendte hun til-
med den tykke Side til og slog dermed Prinsessen saa haardt, at hun
hele Livet beholdt Mærker af Slagene; i fire Uger derefter kunde hun
ikke danse og knapt nok gaa, og det varede mere end to Maaneder,
før Saarene vare lægte.
*) Datidens Skik fordrede, at selv Dilettanter maatte lære at behandle flere Instru-
menter. Eleonore Christine dyrkede foruden Klaver (se nedenfor) baade Fløjte,
Gambe og Guitar.
**) Eleonore Christines Selvbiografi, udgivet af Birket-Smith.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 24 15:22:48 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-4/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free