Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikken i Hjemmet. Ved Hortense Panum - Hjemmets Musik i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fine og dannede Verden, holdt til. Von Berger var en elskværdig Vært
og lidenskabelig Musikelsker; hans Hustru var en værdig Husmoder
med megen Verdenskundskab, og deres eneste Datter var en aldeles
fortrinlig Klaverspillerske, der især foredrog Bach, Haydn og Clementi
med usædvanlig Kraft og Dybde. Af Schønnings Dagbøger ses det,
at Frk. v. Berger sammen med andre Damer af »la haute volée«,
saasom Grevinde Schulin, Kammerherreinde Gram, Gehejmeraadinde
Scludtz m. fl., jævnligt assisterede ved de omtalte Koncerter i Post-
huset, der dengang kaldtes Marechals Gaard og beboedes af Gehejme-
raad v. d. Liilie. Scliønning meddeler, at det var »de bedste og her-
ligste Koncerter«, man endnu havde haft her i Landet; de bedste
Virtuoser spillede, og de bedste Sangere og Sangerinder sang, og Bil-
letterne vare saa efterspurgte, at det var vanskeligt at faa Plads.
Frederikke Munter hørte ogsaa en Del god Musik i sit Hjem.
Hendes Moder havde i sin Ungdom haft en smuk og omfangsrig
Stemme og havde paa sit Repertoire især Sange af Graun, Hiller og
Neefe, Komponister, der i forrige Aarhundre.de stode i Yndest overalt.
Ogsaa Faderen, der som bekendt var Præst for den tyske Menighed
i København, havde en smuk Basstemme og akkompagnerede sig i
Almindelighed selv paa sit lille Husorgel, naar han foredrog sine
aandelige Sange, hvortil gode tyske Mestre, saasom Carl Philip Em.
Bach, Benda, Hiller o. fl., havde skrevet Musik.
Følte Frederikke Munter stor Glæde ved at høre sine Forældre musicere, drev
hun det selv ikke vidt i Musikken. Hun paastaar, at det var hendes Lærer, der be-
tog hende Lysten. Han var Sachser og var kommen hertil i Følge med hendes For-
ældre. Som Organist ved en af Kobenhavns Kirker havde han her efterhaanden faaet
en Del Elever i ansete Huse og havde særlig med godt Resultat undervist mange
Børn. Med Frederikke Munter lykkedes det ham dog ikke at naa langt. Hun for-
tæller, at han i Hidsighed smækkede hende over Fingrene, naar hun satte dem urig-
tigt paa Tangenterne, og det gjorde hende trodsig. Da han ikke kunde faa hende
til at spille ordentligt selv, gav han sig til at spille for hende, men hamrede derved
saa ubarmhjertig haardt i Klaveret, at hun paa hans selvfornøjede Ytring: »Se, Mamsel
Frederikke, saadan skal De komme til at spille, hvis De er flittig«, s\arede. »Gud fii
mig for det!«
Den private Musikpleje blomstrede i Danmark højest i de sidste
to Aartier af det 18de Aarhundrede, da netop ogsaa Familielivet her
havde sine gyldne Dage. Koncertlivet æggede Kappelysten og udvik-
lede den musikalske Smag. Der kom en Tid, da alle dannede vilde
musicere*). »De skulde undre Dem over den Mængde gode Dilettanter,
her findes«, staar der 1783 at læse i et Brev til Cramer, og Kapel-
mester Schulz, der som bekendt 1/8/ kom hertil fra Tyskland, ei-
klærer, at han intet Steds paa sine mange Kejser har truffet saa musi-
kalsk et Publikum som det i København. Man behøver kun at kaste
et Blik i den ene eller anden af de Biografier, der omhandle denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
