Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikken i Hjemmet. Ved Hortense Panum - Hjemmets Musik i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Periode, for at se, hvor udbredt Musikkærligheden var hos os i
hin Tid. Oehlenschlågers og Ingemanns Barndomshistorier lyser af
glade Musikminder, og da Baggesen som nygift 1799 skildrer sit ny-
stiftede Hjem, dvæler han især med Henrykkelse ved sin Fanny’s
udmærkede Klaver- og Harpespil og ikke mindst ved hendes fortryl-
lende Sang. Det »store, smukke Fortepiano«*) og »den himmelske,
gyldne Harpe« danne Midtpunktet i deres flotte Bohave. Mens Fanny
om Morgenen fra Klokken 9—10 nyder sin Chokolade, øver han sig
paa Fløjte, og kommer han siden paa Dagen hjem fra sine Forret-
ninger, og Fanny er oppe, finder han hende gerne enten ved Har-
pen eller ved Klaveret. Paa det skønneste synes Familielivet og
Musikken især at have været forenede i Ingemanns Barndomshjem i
Torkildstrup Præstegaard paa Falster. I sin »Levnetsbog« skildrer
Ingemann det hyggelige Vintertusmørke i Præstegaardsdagligstuen, naar
Kakkelovnsflammen skinner langt ud paa Gulvet, mens Bedstemode-
ren sidder i sin højryggede Lænestol og hører Moderen eller Inge-
manns Søster spille udenad enten af Pleyels Sange, som f. Eks. Clau-
dius’ naive »Jeg var i min Uskyldighed« eller de idylliske Sange af
Høstgildet og Peters Bryllup, som dengang baade smaa og store sang.
»Undertiden«, fortæller lian, »kom ogsaa det saakaldte Spinet ind fra Havestuen.
Det greb ind i Strengene med Havnefjer og frembragte et Slags Harpetoner. Enkelte
Sonater kunde spilles derpaa, stundom ledsagede af Faders Violin.« En sjælden Gang
hørtes til stor Fryd for Bernhard ogsaa nogle af de rene, bløde Fløjtetoner, der ud-
aandedes af Moderen med mild Ynde. Som ung havde Fru Ingemann spillet flittigt
paa Fløjte; nu fremtog hun kun ved særlige Lejligheder »sin smukke Ibenholtsfløjte
med Sølvklapperne og de yndige Toner«; dens Fremkomst var i Børnenes Øjne altid en
højtidelig Begivenhed. Bernhard satte, uden vel selv at vide hvorfor, Moderens Fløjte-
spil i Forbindelse med hendes første Kærlighed, en ung Mand, hvis Billede hang i
Havestuen og som i deres Forlovelsesdage var omkommen paa en Kinarejse.
VUGGEVISE AF »PETERS BRYLLUP«.
Poco lento e sostenuto. J. A. P. Schulz.
*) Fortepianoet eller Hammerklaveret, der i det 19de Aarhundrede afløste de ældre
Klaverinstrumenter, Klavikord og Klavicymbel, var opfundet i Italien i Aaret
VORT HJEM. I. Bil. 3. Afsnit. H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
