Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommes Forebyggelse og Bekæmpelse i Hjemmet før og nu. Af Professor, Dr. med. Jul. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den betrængte Kristenhed viste nogen Virkning; det eneste nogenlunde
sikre Middel, man havde til at undgaa Pesten, var Flugt.
Undgik eller overstod man nu alle disse fra ondartede akute
Smitstoffer udgaaende Farer, saa var der dog endnu Sygdomme nok
tilbage at angribes af. Ogsaa forskellige af de kroniske Sygdomme
af alvorlig Natur vare i gamle Dage aabenbart mere udbredte og
fremtrædende end nu. Om en enkelt saadan, og det en særlig
uhyggelig Sygdom, den saakaldte Spedalskhed, er det jo bekendt
nok, i hvilken Udstrækning den hjemsøgte Befolkningen ogsaa her
til Lands i Middelalderen og endnu senere. Men ogsaa sædvanlige
kroniske Sygdomme paa Ernærings- og Stofskifteprocessernes Om-
raade, saaledes Mavekatarrh, ondartet Gigt (Arthritis), Blæresten,
vare efter alle foreliggende Data i gamle Dage hyppigere. Og ved
de den Gang yderst farlige, af ulærde »Snidere« paa uhensigtsmæssig
Maade foretagne Stenoperationer gik talløse Mennesker til Grunde.
En uheldig Diætetik bidrog utvivlsomt sin væsentlige Del til den
overordentlige Hyppighed af saadanne alvorlige kroniske Lidelser.
Et interessant literært Vidnesbyrd i saa Henseende foreligger i et
lille, i sin Tid meget bekendt diætetisk Skrift fra det 16. Aarliundrede
af en venetiansk Patricier Luigi Cornaro, »Discorsi della vita sobria«,
forfattet paa italienske Vers og derefter oversat i Prosa paa alle
mulige Sprog, ogsaa paa Dansk; det var ingen ringere end vor store
medicinske Celebritet Thomas Bartholin, der har besørget den første
Oversættelse under Titelen: »Et ædrueligt Levneds Gavn og Nytte.
Dem til Villie, som ville naa 100 Aar.« Endnu i 1844 har vi faaet
en ny dansk Oversættelse.
I dette Skrift fortæller Cornaro, at han allerede i sit 25de Aar blev
angreben af et haardnakket Maveonde med snigende Feber og Podo-
gra, og at Sygdommen, trods alle mulige Lægeraad, med stigende
Heftighed varede ved til hans 40de Aar, hvor han paa en Gang
gjorde en radikal Forandring i sit diætetiske Forhold. Hidtil havde
han efter Tidens Skik levet i Fraaseri og Fylderi, »der, som enhver
nok ved« — hedder det i den gamle danske Oversættelse — »kommer
af Halsens Begærlighed, men ikke desmindre stadig holdes for en
Dyd og al Ære værd, medens et ædrueligt Levned agtes for Vanære
og Gerrighed.« Menneskene tro, at de kunne leve saa uforsigtigt, de
ville, og saa blot bagefter lade Lægen bøde paa deres Synder. Hvor
forkert denne Opfattelse var, kom han efterhaanden paa det rene
med, og efter at han havde sat sig paa en streng Diæt og gennem-
ført den saa nøjagtigt, at han stadig afvejede Spise og Drikke paa
Vægtskaal, blev han lidt efter lidt fuldstændig sund og kraftig, fik i
sit Ægteskab Børn og var endnu, da han i en Alder af 90 Aar skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
