- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
7

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommes Forebyggelse og Bekæmpelse i Hjemmet før og nu. Af Professor, Dr. med. Jul. Petersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sit diætetiske Digt, fri for al Alderdomssvaghed. Først 100’A ar
gammel døde han.
Men én Svale gør ingen Sommer, og hvor læst og udbredt
Cornaros Skrift end i den følgende Tid blev, og hvor velgrundede
hans indtrængende Paamindelser end vare, havde de dog foreløbig
ingen betydelig reformatorisk Virkning. Fylderiet, særlig i de højere,
dannede og toneangivende Samfundslag, formindskedes ikke synder-
ligt; det veg ikke Pladsen for det ædruelige Levned.
Afgørende Fremskridt paa dette Punkt tilhøre først en meget
nyere Tid, der ikke ligger vor saa meget fjern. Og ere disse Frem-
skridt end ikke saa store, som det ædruelige Levneds varme og
ideelle Talsmænd i vor Tid ønske og tragte efter at naa, lide Hjem-
mene end endnu noget under Fylderi og Fraaseri, og er »Halsens
Begærlighed« nu en Gang en menneskelig Grunddrift, der vel kan
lade sig moderere, men aldrig udrydde, saa springer dog den uhyre
Forskel mellem Cornaros Tid og vor selv ved den dygtigste Betragt-
ning noksom i Øjnene.
Vistnok er Alkoholisme og Fraaseri paa ingen Maade den eneste
eller en Gang den hyppigste Aarsag til de nævnte Ernærings- og
Stofskifteabnormiteter med deres Udslag i graverende Sygdoms-
fænomener, og disse lægge ogsaa i vor Tid rigeligt Beslag paa Læ-
gernes Videnskab og Kunst -— ofte desværre med et Resultat, der
ikke er synderlig bedre end paa Cornaros Tid. Vistnok er Indsigten i
disse Processers Væsen og Betingelser endnu kun meget ufuldkommen,
men falde de resulterende Sygdomsprodukter ind under Kirurgiens
operative Omraade, saaledes som de nævnte indgribende Tilfælde af
Stendannelse i Urinvejene, i Blære og Nyrer, saa viser den nyere
Tids Fremskridt sig slaaende nok. Operationsteknikens bestandig
fuldkomnere Udvikling, Anvendelse af Bedøvelse — ogsaa et af den
nyere Tids uhyre Fremskridt — og først og fremmest den paa Bak-
teriologiens Resultater grundede antiseptiske og aseptiske Metode,
Operationssaarenes Friholdelse for de ondartet Infektion voldende
Bakterier, har i vor Tid i høj Grad formindsket Faren ved alle tid-
ligere saa frygtede operative Indgreb.
Til de bakteriologiske Resultater knytter sig uimodsigelig en meget
stor Del af vor Tids store Fremskridt, ikke blot paa Kirurgiens, men
ogaaa paa Medicinens og særlig paa Smitsoternes Omraade. Imidler-
tid er Forholdet paa ingen Maade det, at en Stagnation har raadet
lige til Nutidens Bakteriologi har faaet Førerskabet. Der har tvært-
imod lige fra forrige Aarhundrede været virksomme Reformbevægelser
oppe, hvoraf Hjemmenes Sundhedspleje have høstet Fordel, og hvor-
ved flere af de voldsomt hærgende Sygdommes Magt er bleven
knækket. En stor Del af disse hygieiniske Bestræbelser kan i kort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free