- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
18

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Par Ord om Nervøsitet. Af Dr. med. D. E. Jacobsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18 SUNDHEDSPLEJEN I HJEMMET.
disse viser der sig en Mangel paa Bestandighed, en bristende Evne
til at sætte Livet ind paa Talentets Udvikling og Frugtbargørelse.
Det er Mennesker »uden Midtpunkt«, der let til syvende og sidst
komme paa Kant med Tilværelsen, fordi de have svært ved at ind-
ordne sig under regelmæssige og ordnede Forhold.
Arveligheden spiller altsaa en meget betydningsfuld Rolle for Ner-
vøsitetens Udvikling og Opstaaen; men den betyder dog ikke alt.
Den nedarvede Disposition behøver ingenlunde altid at sætte Frugt,
og en fornuftig Opdragelse og sund Livsførelse kan bøde meget der-
paa. Det er imidlertid jo ikke saa lige en Sag at regulere sit Liv
efter Fornuftens og muligvis ogsaa ens egne Ønsker. Vi maa jo
holde Trop med vor egen Tid, og den har som bekendt Hast-
værk. Det gælder at udnytte Timerne, Tid er jo Penge. Og jo
mere Arbejde, jo større Forbrug af Nervekraft. Der er jo snart ingen
mere, der bar Tid til at gaa; man cykler. Vi »køre« ikke mere med
Jærnbanen, vi »flyve« afsted med »Lyntog«. Hvilken Forretning har
snart mere Brug for Folk, der kun kunne skrive? Nej, det gaar
for langsomt; nu skal man stenografere. Hvem gør sig den Ulejlig-
hed at gaa hen og snakke med hinanden? Man telefonerer o. s. fr.
Hvem kan dernæst unddrage sig Sygdom (jeg minder blot om det
sidste Aartis Svøbe, Influenzaen), Sorger, Bekymringer, Skuffelser,
kort alle disse mange Momenter, der gnave paa vor Tilværelse,
svække vor Energi og sluttelig gøre os nervøse. Det er i det hele
adskilligt lettere at paapege de Veje, man bør betræde for at und-
gåa Nervøsiteten, end at følge de gode Raad. Selvfølgelig bør man
først og fremmest sørge for at leve under saa gode hygieiniske Vil-
kaar som muligt: sunde Boliger, god Ernæring, hensigtsmæssig Klæde-
dragt, godt ventilerede og belyste Arbejdslokaler, passende Arbejds-
tid med tilstrækkelig Fritid til Friluftnydelser, Legemsøvelser, Bade,
sportslige Glæder o. 1., moderat Deltagelse i selskabelige Adspredelser,
særlig saadanne, der røve Timerne fra Søvnen, moderat Nydelse af
stimulerende Nydelsesmidler som Tobak, Kaffe, Te, Spirituosa o. 1
.
Man burde dernæst være forsigtig i Valget af sin Ægtefælle!
Men — det er vel nok lettere sagt end gjort! og det saa meget mere,
som man ofte ser, at nervøse Mænd føle sig særlig dragne netop til
nervøse Kvinder og omvendt; det er ligesom de »nervøse Intelli-
genser« tiltrække hinanden.
Man skal endvidere bestræbe sig for at give sine Børn en god
og hensigtssvarende Opdragelse, særlig da en fornuftig Skoleundervis-
ning, saaledes som jo ogsaa vor Tids Bestræbelser gaa i Retning af.
Man skal lade være at søge at skabe Talenter, hvor der ingen er, og
undgaa den Tilbøjelighed, som der utvivlsomt er hos mange Forældre,
til at lade Børnene glimre med i Virkeligheden ganske overfladiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free