Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Klæder. Af Dr. med. Hans S. Kaarsberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der er saa udsat for Fugtighed og Kulde. Just om Sommeren er
Uldstrømpen behagelig, let og luftig. Ligesom Skoen, saaledes maa
ogsaa Strømpen være d a n n e t efter F o d e n s F o r m , — at ikke
Fod og Tæer skulle vrides efter Fodbeklædningens Form, der frem-
deles næsten stedse er fejlagtig. Personer, der lide af »Fodsved«,
maa ufravigeligt bære Uldstrømper. Og — helst — skifte dem efter
Fodbad 3—4 Gange daglig.
Overtøjet frembyder langt færre Vanskeligheder end Undertøjet
og Fodbeklædningen. Jeg kan da her indskrænke mig til nogle faa
Bemærkninger og i øvrigt henvise til Litteraturen. — Det er i h ø j e -
ste Grad en Vanesag, hvor mange Klæder et M e n n e s k e
b e h ø v e r for ikke at fryse. De mange Klæder hemme Legemets
fri Bevægelighed og Energi, og da de desuden forgrimme Mennesket,
er Maalet det: faa, men gode Klæder. Hvad er »faa Klæder«?
Jeg mener, at en Mand, der Aaret rundt ejer, foruden Hoved- og
Fodbeklædning: Uld- eller Bomuldsskjorte, Benklæder, Vest, Stue-
frakke og en halvsvær Overfrakke, kan klare sig godt i Byerne. Skal
han færdes paa Landet og til Vogns, maa han desuden besidde en
Kappe (Kavaj) eller Pels, hvis han vil være »velklædt«. Olie- og
Gummitøj er hverken behageligt eller sundt: Det hindrer Hudens fii
Fordampning af Fugtigheden. Men saadanne Overstykkei Gie dog
ofte nødvendige. En god, tæt Kappe er dog for de fleste Beskyttelse
nok. — I Frost m ed Blæst er en med Flonel foret Lædertøje under
Overfrakken meget varmende.
»Gode Klæder« ere saadanne, der ere varme uden at forkæle,
passe uden at hemme Legemsbevægelserne, og hvis Stof og Snit ei
bestemt efter Aarstiden og deres Bærers Beskæftigelse.
Kvi ndens Kjole maa intet Sted s nær e og t r y k k e , og dens
Vægt ma a bær es af Skuldrene. Den maa ikke h e m m e den
frie Brug af U n d e r e k s t r e m i t e t e r n e . Disse ere Hovedbetingel-
serne. Og de opfyldes baade af den damske og svenske »Reform-
dragt«. Den sidstes Bælte maa selvfølgelig ikke s t r a m m e s .
Handsker kunne som Regel undværes som Varmemiddel. E11
handskeklædt Haand er et ufuldkomment Redskab. I Renlighedens
og Pyntens Tjeneste ere de bievne uundværlige for mange Menneskei.
— Den tætsluttende Skindhandske er en slet Beskytter mod Kulden.
»Bælgvanten« af Uld er den bedste. Vil man bære baade Skind- og
Uldhandske, maa den første trækkes uden paa den sidste.
Fodens Yderbeklædning, Støvle, Sko, Træsko, og herunder:
Trækstøvle, Træskostøvle, Gamaske, Mokkasin o. s. v. o. s. v. lige ned
til visse Folkeslags Sandaler, Beviklinger af Foden med Bast, med
Bark, med Dyreskind, — alene dette kunde der let skrives en tyk Bog
om. Og det en ingenlunde kedelig. Her maa jeg kun bemærke følgende :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
