Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Klæder. Af Dr. med. Hans S. Kaarsberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»S nørelivet« er jo nu blandt civiliserede Mennesker udenfor
Demimonden oftest erstattet af K o rse tte t. — Aar c. 400, skriver
Syne ri ns, Bisp i Afrika, strandede et Skib, og en ganske vanskabt
Slavinde reddedes i Land: Den ulykkelige var indsnøret ved sin
Klædedragt i Midien, saaledes åt hun lignede Kvinderne paa de
gamle hinduiske Skulpturarbejder. Hun betragtedes med stor Med-
lidenhed, og Folket forundrede sig højlig over, at hun, trods denne
Mishandling, vedblev at leve. Aar 1897 trives »Hvepsetaljen« endnu.
Og Forundringen over, at Snøre-Kunstens Ofre »vedblive at leve«, er
heller ikke forstummet. Der er fra kompetent Side sagt og skrevet
saa meget mod Korsettet og Snørelivet, at jeg her vilde begaa en
Trivialitet ved at gentage disse Advarsler. Jeg skal kun gøre
den Bemærkning, at Kvinderne fejle højligt, naar de antage, at d an -
en
nede Mænd i vor Tid have Smag for endsige beundre
nnaturlig-tynd Midje. Tværtimod! Jeg kender Eksempler paa, at en
ung og vakker Mand, et i alle Maader »glimrende Parti«, i det afgø-
rende Øjeblik trak sig afsvalet tilbage, blev tavs og eftertænksom,
kort sagt: »omstemt«,— blot fordi hans Haand under Dansen alt for
tydeligt følte det Panser, der alstivede hans Dame.
Kun i meget faa Tilfælde vil en Læge kunne a n b e fa le Brugen
af Korset. Som almindelig gyldig Regel bør det nndgaas og erstattes
af et »L ivstykke«, der »slutter« uden at trykke, og til hvilket Kvin-
den kan knappe Benklæder, Skørter og »Strømpeholder« o: et c. 3
Cmtr. bredt Baand (ikke elastisk), hvis modsatte Ende fastknappes
til øverste Kant af Strømpen. Angaaende »Livstykket«, »det hygiei-
niske Underliv«, »Reformdragt« overhovedet, maa jeg henvise til de
talrige Skrifter, der foreligge i Litteraturen (f. Eks. Dr. J. F risclT :
»Om S u n d h e d e n og Kvindedragten«).
U n d e r b e n k l æ d e r ere hos sunde Mænd nærmest en Renlig-
hedssag. Vi ere lidet tilbøjelige til at fryse paa Underliv og Under-
ekstremiteter. . Bomuld anbefales. — Hos Kvinden er Forholdet et
andet. Chemisen bør være rigelig lang. Hun bør helst bære Under-
benklæder af Uld eller (om Sommeren) Bomuld. Disse maa være
»lukkede« og maa ikke snøres sammen under Knæet, men man
lader dem fortsætte sig som sluttende, ikke strammende, »Spids-
bukser« ned over Læggen, under den lange Strømpe. Kvindens Ben-
klæder ere i Reglen alt for vide. Hendes Skørter beskytte hende ikke
saa godt som Mandens Benklæder mod kolde Luftstrømninger. Ben-
klæder af »Normaluld« ere meget hensigtsmæssige. Det saakaldte
»delte Skørt« maa man anbefale, fordi det tillader friere Bevægel-
ser end almindelige Skørter.
Strømper bør altid være af Uld. Thi Uldens fortræffelige Egen-
skaber ere særlig anvendelige og værdifulde ved Beklædning af Foden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
