Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svangerskab — Barselseng — Det spæde Barn. Af Professor, Dr med. Leopold Meyer - II. Barselsengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tende for Moderen, og Huden paa Vorten bliver opblødt ved at ligge
i den varme, fugtige Mund, ligesom den let gaar i Stykker ved den
idelig gentagne Snappen i den. Barnet maa ikke bruge mere end
højst 20 Minutter ved hvert Bryst; med smaa, svagelige Børn maa
gøres Undtagelser, men herom vil da Lægen give nærmere Anordnin-
ger. Af ovennævnte Grund maa Barnet heller ikke sove med Vorten
0
1 Munden; falder det i Søvn ved Brystet, maa det straks lægges til-
bage til dets Sovested. Jo større og mere udviklet Brystvorten er,
desto lettere falder det i Reglen Barnet at svøbe den, og desto min-
dre er den udsat for at blive saaret. Derfor kan det ofte være nyt-
tigt at trække den frem med et Sugeglas umiddelbart før hver Pat-
ning. I øvrigt vise Børn de største Forskelligheder med Hensyn til
den Hurtighed, hvormed de lære at patte. Nogle kunne det lige -
straks, andre lære det først lidt efter lidt og sætte da under deres
Forsøg Vortens Hud paa en streng Prøve. En tlink Jordemoder eller
anden erfaren Kone kan imidlertid ofte i en Haandevending faa et
Barn til at patte, som den ukyndige Moder maaske i Timevis for-
tvivlet har tumlet med uden Nytte, og man skal derfor altid om for-
nødent søge saadan Hjælp.
Barnet skal ikke lægges for ofte til Brystet. Som det nærmere
skal udvikles i næste Afsnit, skulle Børnene lige saavel som voksne
have deres Maaltider med bestemte, regelmæssige Mellemrum, og
herpaa kan man allerede begynde i Barselsengen. I denne maa
Barnet som oftest lægges til hver 2den—3dje Time om Dagen, hver
3dje—4de Time om Natten, efter de første 6—8 Dage sjældnere.
De Forandringer, der, som i Indledningen til dette Afsnit omtalt,
skulle foregaa i Barselsengen, komme hurtigst og bedst i Gang hos
diegivende. Altsaa ogsaa for sin egen Skyld bør Moderen søge at
give Bryst og kun undlade det, hvor der virkelig er Forhindring der-
for. I visse Tilfælde vil Diegivningen saaledes forbyde sig af sig selv,
som ved misdannede (navnlig helt indtrukne) Vorter; i andre Tilfælde
vil Lægen fraraade den, som ved tærende Sygdomme eller Anlæg der-
til, ved Epilepsi, ved Byld i Brystet og a. lign. Der vil dog blive en
Del Tilfælde tilbage, hvor Barselkonen kan være i Tvivl i denne Hen-
seende, og det er navnlig, hvor hun mistvivler om at have Die nok
til Barnet, samt hvor Vorterne blive saarede, saa at Diegivningen
bliver meget smertefuld. Om Barselkonen har Bryst nok, vil oftest
vise sig efter 5—6 Dages Forløb. Desværre er det jo ret almindeligt,
at Mælkesekretionen er yderst sparsom eller, praktisk talt, slet ikke
kommer i Gang. I disse Tilfælde volder Afgørelsen sjældent Vanske-
lighed — det viser sig hurtigt, at Barnet intet faar, og etter at have
ventet et Par Dage paa, at Forholdene skulle bedre sig, ordner man
sig definitivt paa anden Maade. Vanskeligere kan det være at afgøre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
