Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svangerskab — Barselseng — Det spæde Barn. Af Professor, Dr med. Leopold Meyer - II. Barselsengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om den tilstedeværende Die er tilstrækkelig. I denne Henseende maa
de i næste Afsnit omtalte Vejninger faa størst Betydning. Sover Bar-
net roligt flere Timer efter hver Patning, og er dets Vandladning og
Aabning rigelig, kan man være temmelig vis paa, at det faar Næring-
nok. Man kan ogsaa prøve, om det vil drikke (Havresuppe, Mælke-
vand), naar det er færdigt med at patte. Er der nok en Del Die,
men dog ikke tilstrækkeligt, er det bedst at vedblive at give Bryst
og da give kunstig Ernæring ved Siden af (se næste Afsnit), men helst
ikke Flaske, da Barnet saa ofte nødig tager Brystet, hellere bruge Ske
eller Næb.
Ere Vorterne meget saarede, kan Diegivningen være yderst smerte-
fuld, ja blive til en ligefrem Lidelse. Fra Saar og Revner i Huden
kan der ogsaa let udgaa Betændelse, der bliver til »Byld i Brystet«.
Af Hensyn til denne Mulighed maa disse Smaasaar holdes meget
omhyggeligt rene, og da Penslinger med stærkt Karbolvand (5 pCt.)
et Par Gange daglig eller Omslag med en Kreolinopløsning (1 Theske
til 1 Pot Vand) baade virke desinficerende og ofte mindske Smerterne,
kunne disse Midler forsøges; man maa da selvfølgelig være særlig
omhyggelig med at afvadske Vorten, før Barnet lægges til. I Reglen
hele de saarede Vorter af sig selv efter nogle Ugers Forløb, især naar
Barselkonen er kommen op og bedre har lært at finde den rette Stil-
ling for sig selv eller Barnet under Diegivningen. Før man af Hen-
syn til de saarede Vorter opgiver at give Bryst, maa man derfor ikke
lade noget Middel uforsøgt. En Pattebrik, der sættes over Vorten,
kan ofte ikke benyttes, da Barnet ikke vil eller kan patte igennem
den. Overordentlig hensigtsmæssigt er derimod det Bndin-Aiward’ske
Patteglas. Det bestaar af en Glasbeholder, der sættes ned over Vor-
ten, og fra hvilken der udgaar to Gummirør, af hvilke det ene ender
med et lille Glas-Mundstykke, det andet med en Pattetold. Efter at
Glasset er anbragt, tager Moderen Mundstykket i Munden og sam-
menklemmer det med Pattetold forsynede Rør. Naar hun nu suger
eller patter, fyldes Glasbeholderen med Mælk, som Barnet derpaa
patter til sig gennem Pattetolden, medens nu det andet Rør sammen-
klemmes.
Optræder der Sygdom i Barselsengen, bør Lægen uopholdelig til-
kaldes, og særlig gælder dette, naar der kommer Feber eller Blød-
ning. Feberen viser sig gerne som Kulde — lige fra blot en Gysning
ned ad Ryggen til en virkelig Kulderystelse — efterfulgt af Hede,
noget Ildebefindende og ofte Smerter i Underlivet samt Ømhed her.
Rent Blod skal der kun komme de første Par Dage, og allerede ved
Slutningen af 1ste Uge skal Blodtilblandingen til Barselflaaddet næsten
være umærkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
