Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svangerskab — Barselseng — Det spæde Barn. Af Professor, Dr med. Leopold Meyer - III. Det spæde Barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III. DET SPÆDE BARN.
Naar Barnet fødes, maa det selv besørge de Funktioner, Moderen
hidtil har besørget for det, særlig Aandedrættet og Fordøjelsen. Til
den første af disse skulle vi skaffe Barnet frisk Luft, til den sidste
passende Føde. Da den nyfødte mangler Tænder, maa dens Føde
være flydende ; og ligesom Naturen anviser alle nytødte Patted\i
Moderens Mælk til Føde, saaledes er Dien det nyfødte Barns natur-
lige Føde, den Føde, som dets Fordøjelsesorganer lettest og heldigst
kunne bearbejde og udnytte. Hvor det paa nogen Maade er muligt,
bør det spæde Barn die sin Moder. Lader dette sig imidlertid ikke
gøre, kommer Spørgsmaalet om Erstatning for Modermælken. Det
ligger nærmest at søge denne i en anden Kvindes Mælk; men seL
bortset fra de pekuniære Hensyn er det ofte vanskeligt at skaffe en
god Amme, det vil sige en fuldstændig sund Kvinde med god og rige-
lig Die og dertil i alle Maader egnet til, at man kan overlade liende
sit Barn saa meget, som man er nødt til at overlade det til Ammen.
Disse Fordringer opfyldes saare sjældent, og man nødes derfor som
oftest til at søge Erstatningen andet Steds, og det bliver da i Mælken
fra Dyr og særligt — her til Lands næsten udelukkende — i Ko-
mælken. Komælken indeholder vel de samme Bestanddele som Kvinde-
mælk, men i en noget modificeret Tilstand og i et noget andet Blan-
dingsforhold. Ikke desto mindre viser Erfaringen, at naar man tager
tilbørligt Hensyn til disse og andre i det følgende nævnte Forhold,
kan det godt lade sig gøre at ernære et spædt Barn med Komælk.
Denne maa imidlertid opfylde visse Betingelser : den maa være uskum-
met og uforfalsket, fuldstændig frisk, komme fra sunde Koer, og disse
maa ikke fodres med Bærme, Roeblade ell. lign., der kan give Mæl-
ken Afsmag, lige saa lidt som med muggent eller fordærvet Fodei.
Man kan imidlertid ikke uden videre give Pattebarnet en saadan
Mælk, men maa tilberede den yderligere. For at den kan faa mere
Lighed med Kvindemælk, blander man den med Vand (eller afsiet
Bygsuppe) og tilsætter Sukker. Ikke alle Læger ere enige om, i hvil-
ken Grad Mælken skal fortyndes. Det kan anbefales at blande 1 Del
Mælk med 1—2 Dele Vand de første 8—10 Dage, derpaa lige Dele Mælk
og Vand til Barnet er henved 2 Maaneder, og herefter 1 Del Mælk mere
for hver Maaned (altsaa til et 2 Maaneders Barn 2 Mælk, 1 "Vand,
til et 3 Maaneders 3 Mælk og 1 Vand o. s. fr.). Fra 7de 8de Maaned
kan man give ublandet Mælk. Man maa imidlertid ikke spiinge fia
den ene Styrkegrad til den anden, men stige Dag tor Dag, h\ei Gang
Overgangen skal ske, saa at denne tager 5—0 Dage. Til lnei Poi-
tion, Barnet faar, sættes desuden x/2 Tlieskefuld stødt Melis , (ellei
Mælkesukker, der dog er dyrere).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
