Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Riddertidens Dragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ærmer gjordes saa tætsluttende, at de maatte opskæres og sammen-
snøres fra Haandled til Albu. Derfor siger Dronning Dagmar:
Ikke vilde jeg i Pinen have været
I denne samme Nat,
Havde jeg ikke mine Ærmer om Søndag snørt
Og ikke Striger (o: Bræmmer) paa sat.
Tidt blev en Overkjortel uden Ærmer benyttet, den var af samme
Snit og Længde som Underkjortlen. Men til at bære den paa rette
Maade fordredes megen fin Anstand og megen stor Øvelse. En Da-
tidens Modedame skulde forstaa at løfte en stor Fold af Nederdelen
saaledes op med venstre Underarm, at den blev fastholdt til Krop-
pen og at den smukke Underkjole, der maatte være af andet Stof
og anden Farve end Overkjo-
len, kom til Syne (Fig. 11). En
stor Kappe, baaret paa Ryggen
og fastholdt ved en Snor tværs
over Brystet, fuldendte den
kvindelige Festklædning.
Kvindens Haar blev delt i
Midten og faldt bølgende ned
over Skulder og Ryg. Man
hjalp til med varmt Jern for
at faa det godt kruset. En
Krans af Blomster, en Ring
af ædelt Metal smykkede det.
Lyst Haar var anset for det
smukkeste, derfor lod man
ofte sit Haar blege i Solen
eller illettede det med Traade af Guld og Sølv.
Et Klædningsstykke af stor Betydning maa dog endnu omtales,
skønt det sjældent saas. Det var Silkesærken, der ofte var rigt bal-
dyret. Om Tovelille siges:
Fig. 12. En ridderlig Gæst, som bades af Slot-
tets Damer. Miniaturbillede, 13. Aarh.
Hun drog i sin Silkesærk
Var syv Jomfruer deres Sommers Værk.
Dens Ærmer vare en kærkommen. Gave fra Damen til hendes
Hjertes Ridder? Han fæstnede dem paa sit Skjold, og naar de gen-
nemboredes af de fjendtlige Sværd eller Lanser, fik den elskede
dem tilbage for at bære dem paa ny. Om Galimuret fortælles, at
han drog sin Gemalinde Herzeloides Silkesærk over sin Ringbrynje.
Hvergang den gennemboredes, bar hun den i nogen Tid paa ny til
hans Ære. Saaledes skete det atten Gange, men sidste Gang drak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
