Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Riddertidens Dragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særken lians Hjerteblod. Fra den Dag vilde Herzeloide ikke allægge
sin Mands Dødsskjorte mere.
Kvinden overførte sit Skønhedsideal paa Manden. Han maatle
derfor intet Skæg bære, hun fik ham til at rage sig. Han skulde
have langt lokket Haar, delt i Panden og smykket paa Kvindevis med
en Blomsterkrans eller en Pandering. Hun lærte ham Renlighed og
Orden. De fine Slotsdamer badede selv den ankomne ridderlige Gæst,
bestrøede hans nøgne Legeme i Badekarret med vellugtende Urter og
Blomster (Fig. 12). De kæmmede hans lange Haar, saaledes som Else
Fig. 13. Fire Træstatuetter, to Mænd og to Kvinder fra Ludvig der Kelheimer,
Hertug af Bayerns Gravmæle i Seligenthals Klosterkirke.
i Folkevisen kæmmer den døde Ridder Aage, da han besøger hende
ved Nattetid:
»Saa tog hun op en Guldkam,
Hun redte lians Haar,
For hver en Lok, hun redte,
Hun fælded Taar.«
Enhver Ridder, der agtede sig selv, maatte bære linned Skjorte
og linnede Underbukser, hvorover de syede, trikotagtige Overbukser
af stærk Farve, rød, blaa, grøn, sad tætsluttende om Ben og Fød-
der. Ankelskoene havde spidse Snuder. Kjortlen naaede til Foden
og var stramtsiddende over Hoften. Manden bar ofte en Overkjortel
uden Ærmer ganske af Form som Kvindens. Det er derfor meget
vanskeligt paa Miniaturbilleder at skelne Kvinde fra Mand, naar han
ikke er iført sin Rustning (Fig. 13). Der er tillige i alle hans Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
