Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Det fjortende Aarhundredes Dragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der altid skete Undtagelser for de fornemste i Riget, saa opnaaedes
derved kun, at overdreven Luksus blev fastslaaet som noget særligt
fint og eftertragtelsesværdigt. Derfor nyttede slige Forbud kun i
saare kort Tid eller slet ikke. Menneskenes Lyst til brogede Klæder
har gennem Tiderne vist sig at være stor, snart har det været Han-
nen og snart Hunnen, som førte an i Kampen for denne Del af Til-
værelsen.
Idet Moden kom til Verden, fødtes med den alle Modeover-
drivelserne. I Grækenland og Rom havde Skønhedshensynet været
det overvejende i Dragtvalget, i Ryzanz Hensynet til stiv og fornem
Værdighed, i den tidlige Middelalders
utallige Kampe maatte Dagens Behov,
det nyttigt hensigtsmæssige være det
bestemmende. Men nu, da Moden for-
langte Afveksling, vilde man pønse paa
at finde noget hidtil nyt og ukendt,
derfor fortabte man sig ofte i det bi-
zarre og barokke. Herpaa frembyder
Klædedragten i det 14. og 15. Aarhun-
drede talrige Eksempler. Dog hver
Gang i den kommende Tid noget alvor-
ligt og mægtigt betog Menneskenes
Sjæle, kastedes alt det overlæssede,
alle Narrestregerne bort, og Dragten
formedes naturlig paa ny saa længe, ind-
til den store Tid var forbi, og nye
Modesygdomme vandt Sejr over Sin-
dene.
I den første Halvdel af det 14. Aar-
hundrede gik Modens Bestræbelser ud
paa at forkorte Mandens Underkjortel. Den snævre »pourpoint«
naaede knap til Knæet, dens Ærmer vare hyppigst meget tætslut-
tende (Fig. 14), undertiden med lange, fra Albuen nedhængende Tøj-
stykker (Fig. 15). De rustningsklædte Riddere havde begyndt at flytte
Bæltet fra Midien ned til Hofterne og at fæste Sværdet dertil paa
venstre, og Dolken paa højre Side. Denne sære Skik optoges og
anvendtes paa Underkjortlen. Benbeklædningen vedblev at være
stramtsiddende, dog forlængedes Skoenes Spidser betydeligt. Et gam-
melt Klædningsstykke, Hættekraven, »Kolliætten« — paa Latin »cu-
cullus«, Tysk »Gugel« — kom til Ære og Værdighed. Den havde
allerede været kendt i den græsk-romerske Tid, og i Middelalderen
benyttedes den ofte af Borger og Bonde som Værn mod Vind og
Vejr. Den bedækkede Skuldrene som en stor Krave, hvorved Hætten
Fig. 14. Ridder og Ridderdame.
Miniaturbillede, Slutn. af 14. Aarli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
