Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den gængse Klædedragt. Damers Paaklædning
- Damers Undertøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-■7
’.VA
’*
_
*
• : r •.
DAMERS UNDERTØJ
Fig. 7. Skort.
klæderne bundne ved Knæet 5 dette er ikke tilraadeligt,
da indsnævrende Baand om Benet ere skadelige for Blod-
omløbet. ■
Til Benklæder anvendes oftest Stout, men er
man kuldskær, kan man bruge Bommesi eller Flonel.
Underskørtet eller Klokken. Man kan enten
bruge Underskortet af hvidt eller kulørt Flonel eller
af Bommesi. Enkelte gaa med begge Dele; men hertil
maa bemærkes, at det giver Slankheden et al\oiligt
Stød, og at det i Grunden nærmest er en Vane, hvor
meget Undertøj man behøver. En Underklokke maa
ikke have for megen Vidde for ikke at fylde mere
end nødvendigt; den maa sys med Rundlinning, og det
ser pænt ud, naar den udtunges forneden eller kantes
med en svær Uldknipling.
Skørtet. Paa intet Punkt har den stadig voksende
Luksus i Paaklædningen grebet stærkere om sig end i
Brugen af de knitrende, kniplingsbesatte kulørte eller
hvide Silkeskørter, der aabenbare sig i al deres- Ele-
gance, naar Kjolen løftes op. Dermed væie dog ikke
sagt, at alle bære Silkeskørter, men deres Brug er me-
get almindelig. Skørterne haves i alle Kvaliteter og
Farver, fra ganske billige til svimlende Priser. Elegante Silkeskørter a^endes selv-
følgelig mest til Hjemme- og Selskabsbrug, særlig i vort sølede Føre. Til Si d
brug om Vinteren er det mest praktisk at have et mørkt Skørt af Klæde, Kaschmi
«ller Moirin men det eleganteste er et mørkt Silkeskørt foret med Uldstof.
merbrug kan det anbefales at have et Par Skørter enten af Alpaka og af andre lette
Uldstoffer eller af kulørt Vadskestof. Ubleget Lærred med lidt Kniplingsbesætning er
tarveligt men net. Hvide broderede Skørter blive altid ved at være i Brug. Skøit
bør sys med Rundlinning, der falder bedst ind til Figuren (Fig. /). Skørter have
saa godt som altid mindst én Garnering forneden for at bære Kjolen ud.
Underlivet. -Dette Stykke Undertøj er, naar det skal være stramtsiddende
<Fig. 8) ret vanskeligt at sy, og det bør derfor prøves lige saa omhyggeligt som
’ et Kjoleliv, da det ved daarlig Facon undertiden ødelægger
Figuren. Til Bal og Selskab bruges af nogle Damer udrin-
gede Underliv (Fig. 9), men som
oftest udelades de dog helt for
ikke at fylde unødvendigt.
Natdragten. Natkjolen skal
naa helt ned til Foden og sys
med temmelig vide Ærmer for
atvære bekvem. (Se Tegning til
Smaapigers Natdragt, Side 72.)
Natkjoler kunne tidtvære meget
kostbart udstyrede med Broderi
og Kniplinger, men Damer med
fin Smag foretrække dem syede
med smaa Læg og med Be-
sætning af Haandbroderi. En
nedfaldende Krave eller Strim-
mel er mest praktisk, da deil^Snit til Fig. s. Hver Kvadrat = i Tom.
opstaaende Linning ikke egner”
sig til det bløde Stof.
Damer,der ikke kunne
undvære Chemise un-
der Natkjolen, kunne
have andre, ganske
tarvelige Chemiser til
dette Brug. Praktisk
Natdragt til Rejsebrug
(Fig. 10).
Natkappen. Da
mange kuldskære Da-
mer bruge at sove
med en lille Kappe
af Lærred eller Per-
i
)
JForstykke.
y
Sidestykke.
Underliv.’
Fig. 8. Underliv.
Fig. 9. Underliv.
VORT HJEM. II. Bd. 3. Afsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 4 01:32:20 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-2/0101.html
