Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gængse Klædedragt. Damers Paaklædning - Damers Undertøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cale med Broderi eller Knipling i Kanten, vedføj es Tegning af
en saadan (Fig. 11).
Sygetrøjen. I Sygdomstilfælde, særlig hvor det gælder
et langt Sygeleje, er det næsten uundgaaeligt at have et Par
Flonels Overtrøjer, enten hvide, kulørte eller mønstrede. De
udtunges ofte med Silke eller Uld.
Friseretrøjen. Til en Dames Udstyr hører der 4 å 6 Fri-
seretrøjer. Disse sys i Reglen af hvidt Percale med Kniplinger
eller broderede Strimler. Ved Valg af Faconen gælder det nær-
mest, at den er bekvem og giver Armen fri Bevægelse (Fig. 12).
Til Vinterbrug kunne disse Trøjer være af Flospiqué eller Flo-
nel, om man vil, med lidt Silkebroderi.
Lommetørklæder. Hvide Lærredslommetørklæder, hvoraf
man maa have mindst to Dusin, ere de almindeligste, men da
de fylde en Del i Lommen, foretrække mange Damer tætte
Kammerdugs Tørklæder med Hulsøm. Kulørte Silkelommetør-
klæder ses altid i Forretningerne, men synes ikke at være
meget brugte af Damer. Til Selskabsbrug anvendes kniplings-
kantede Kammerdugslommetørklæder, der undertiden kunne
bestaa næsten udelukkende af Knipling med en Smule Tøj i
Midten og være meget kostbare, særlig af Point-Lace- og Du-
chessekniplinger. Ægte irske Kniplinger ere ogsaa meget smukke
til Lommetørklæder. Et fransk broderet, slynget Navn er det
smagfuldeste.
Til Forarbejdelsen af Undertøj er fransk Percale at fore-
trække som det letteste og mest holdbare, ogsaa hvad Hvid-
beden angaar. Dog anvendes til særligt Luksusudstyr Bomulds-
kammerdug, som er endnu tyndere. Til Besætning af Linned
bruges som oftest broderede Strimler, der ere lettere at vadske
og mere holdbare end Kniplinger. Vil man bruge Kniplin-
gerne, bør man helst anvende ægte Valenciennes eller Eter-
neller. Til tarveligt hjemmes3ret Linned ere hæklede Blonder ret nette og holdbare.
Linnedet bør for Ordens Skyld altid være navnet.
Strømper. Hvis man bar 12 Par Strømper ad Gangen, tilraades det at have
6 Par uldne og 6 Par af Traad til lettere Brug. Traadstrømperne ere, trods deres
høje Pris, at foretrække for dem af Bomuld, da de bolde Faconen og ikke miste
Farven i Vadsk. Dog maa det bemærkes, at mange Damer nu, da de uldne Strøm-
per væves saa lette og fine, bruge uldne Strømper til alt og kun have nogle enkelte
Par Silkestrømper til finere Selskabsbrug. Om Vinteren ere sorte Strømper de frem-
herskende, men til [det brune Fodtøj om Sommeren bruges barkfarvede Strømper,
der passe til næsten alle Farver. Den fra Empirekostumet nedarvede hvide Strømpe
bruges nu næsten udelukkende til hvid
Dragt med hvide Sko og er da oftest af
Silke eller sviklet Traad. De sorte, med
kulørt Silke broderede Strømper ere ikke
ubetinget fine. Strikkede Strømper be-
nyttes meget lidt, da de fleste Damer
finde dem for grove og kluntede i For-
hold til de vævede, der stedse blive
billigere. Strømper bør forsynes med
Navn og Nummer, og det anbefales at B
r
e
d
d
e
,
have to Par i Brug ad Gangen, saaledes
at det ene Par kan børstes og renses,
mens man har det andet Par paa. Strøm-
Fig. 10. Rejse-Natdragt.
Rynkes tik Forstykket.
>
\
/ *
r—N
r
i o ib
r
1
.
•
U
Strimlens Hagebaand. Op.
Strimlen
helt rundt
2 Al. 15 Tom.
Længde.
Strimler paa
Forstykket
perne vare ved omhyggelig Behandling 2
8T
o
m
-L
æ
n
g
d
en Del længere.
Strømpebaandene. Da Strømperne
nutildags væves saa lange, at de gaa
højt op over Knæet, holdes de bedst
oppe af elastiske Strømpebaand, der ere
fastgjorte paa den nederste Kant af Kor-
settet. Den gammeldags Maade at holde
Strømpen oppe med en Elastik rundt
om Benet under Knæet er skadelig for
Blodomløbet.
Det halve
Forstvkke.
Natkappe.
Snit til Fig. 11.
Hver Kvadrat = 1 Tomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
