Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kniplinger. Vifter. Juveler. Af Sofie Holten - Kniplinger - Vifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der blev for nogle Aar siden af en driftig Dame gjort et Forsøg
paa at rejse Knipleindustrien her i Landet og indynde den hos den
velstillede Middelstands Kvinder. Utallige Kniplepuder og Kniplepinde
bleve satte i Bevægelse, men Resultatet synes ikke at være naaet langt
ud over det allertarveligste af Kniplinger, dem, der gaa under Navn
af torchon og guese Kniplinger, der egne sig mere til Husets Linned
end til Damepynt, og dog er denne Vej den ene rigtige; da Kniple-
industrien i det 16de Aarliundrede stod paa sit Højdepunkt i Italien,
kniplede de fornemme Damer selv, og de forstode sig derfor ud-
mærket paa at vurdere Arbejdet, selv om dette var deres eget meget
overlegent i Udførelse. Hvis Husfliden helt dør ud, saa dør ogsaa
Kendskab til Materiale og Udførelse efterhaanden bort, og Resultatet
vil blive, at de købende ikke ved, hvad de handlende sælge dem.
I Norge, hvor Landbefolkningen endnu selv væver sit Tøj af Uld,
som de selv spinde, sy de ogsaa Broderierne til deres hvide Lærreds-
skjorters Hals- og Haandlinninger, og Hardangersøm er verdensberømt.
Et saadant smukt, hjemmegjort Broderi er i sig selv en Prydelse for
en Kvindedragt, og det er noget mere; thi netop disse gamle Bonde-
broderier, som vi med en fælles Benævnelse kalde dem, ere Knip-
lingernes Udspring. Enhver, som blot vil studere de italienske Knip-
linger, vil hurtig selv kunne se Familieligheden mellem dem og point
coupé, og vil sikkert da med største Interesse følge Udviklingen gen-
nem de forskellige Tider og de forskellige Lande, som hver former
dem efter sin Aand. Et lille Stykke gammel Knipling kan da i sig
selv blive som et lille Stykke Historie, der taler til den, som forstaar
den, ligesom en nærmere Syslen med skønne Kniplinger i sig selv
udvikler Øjet og forædler Smagen.
VIFTER.
Viften hører i Grunden slet ikke Nor-
den til, og naar vi træffe den i vore
Selskabssale, er det langt mere for at
følge den kosmopolitiske Skik og Brug
end for at tilfredsstille en for nordiske
Kvinder medfødt Trang. Den træffes,
naar undtages i Balsalen, da ogsaa kun
sporadisk i det højere Selskabsliv, hvor
en eller anden fornem gammel Dame
behandler den med en medfødt Ynde,
der ligesom føjer et Plus til hendes fine
Konversation, og hvor den mørke Fjer-
vifte undertiden benyttes for med et lille bestemt Slag at give et Ord
eller en Sætning sit rette Værd. Der hører en let Haand og et smi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
