Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kniplinger. Vifter. Juveler. Af Sofie Holten - Vifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
digt Haandled til for at behandle den paa rette Maade, og det var
maaske ikke saa helt dumt, som det mulig i første Øjeblik kan se
ud, at en engelsk Dame i Begyndelsen af dette Aarhundrede gav
unge Piger Undervisning i, hvorledes de skulde omgaas en Vifte.
Hun stillede dem op som Soldater til Eksercits og kommanderede:
Slaa Viften op — vift — langsomt — hurtigt — slaa Viften sammen
— o. s. fr.
Viften er for den unge Pige, der er lidt genert ved at komme ind
i en Balsal, som en god Ven at have i Haanden, og for den mere
rutinerede Verdensdame vil den indeholde en Række af Momenter,
langt mere talende end den bedst udførte Parlør. Intet Under derfor,
at den, saa lille, saa intetsigende, som den maaske i manges Øjne er,
alligevel har spillet en stor Rolle i Selskabslivet, særlig da i Frank-
rig, hvor dette har naaet sin mest tilslebne Form og saa høj en
Fuldkommenhed, at det har tvunget alle andre til mere eller mindre
at følge efter.
I Spanien er Viften enhver Kvindes kæreste Tidsfordriv — den
følger hende paa Gaden, i Teatret, i Salonen, overalt; i Italien lige-
saa. Den er hende mere uundværlig end Parasollen, og ved en folke-
lig Fest hvisler det en om Ørerne af Vifter, der slaas op og i, me-
dens deres brogede Farver minde om levende Smaafugle, der flyve
livsglade rundt i Tummelen. Men i Frankrig er den Verdensdamens
Favorit, hendes uadskillelige Haandarbejde, hendes Bevægelsers
Støttepunkt som Balancestokken er Linedanserindens, og som en
Gang tilegnet af Nationen optræder under alle dennes skiftende
Regeringsformer, altid lige elsket, altid lige uundværlig — saa uund-
værlig, at det er autentisk bevist, at Charlotte Corday havde en Vifte
i sin ene Haand, da hun steg ud af sin Vogn for at gaa op og dræbe
Marat. Franskmændene have da ogsaa en national Vifteindustri. De
have taget Viften op som national Ejendom straks da Marie af Medici
ved sit Giftermaal med Henri IV indførte den; deres store Kunstnere
(Watteau, Boucher, Låneret) have kappedes om at gøre den til et fuld-
endt lille Mesterværk i Udførelse, og deres Digtere have skrevet baade
Prosa og Vers til dens Ære, de ere gaaede saa vidt, at de, komplai-
sante som de ere, sige: Vånentail d’une belle est le sceptre du monde. Mere
vil ingen kunne forlange. Det er da ogsaa Franskmændene, der væ-
sentligst gennem de sidste Aarliundreder bestemme, hvorledes Vifterne
skulle se ud, selv om baade Kinesere og Japanesere efterhaanden
paa Verdensmarkedet trænge igennem med deres ofte nydelige, lette,
men mest Godtkøbsvarer.
Den er uadskillelig fra Rokokotiden, et uundværligt Ornament
til Datidens pompøse, opstyltede Dragt, et Instrument, i hvis Behand-
ling alle kappes om at være Virtuoser, fordi Datidens Dom saa stærkt
18
VORT HJEM. II. Bd. 3. Afsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
