Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kniplinger. Vifter. Juveler. Af Sofie Holten - Vifter - Juveler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkelhed har den en prunkløs Elegance, der som oftest vil svare
godt til, hvad vi Nordboere forlange af en Vifte. Vil man have noget
pynteligere, da findes der netop i denne Smag Vifter med smukke
Guldornamenter drevet ind i selve Skildpadden. En lys Vifte til en
mørk Dragt er et af de vovelige Eksperimenter, man helst skal vogte
sig for, hvorimod en mørkere Vifte, der i Farve harmonerer med
Besætningen paa en lys Kjole, undertiden kan gøre fortræffelig Virk-
ning, især hvis den bæres med tilvarende Sløjfe ved Viftens Ring.
En Vifte er i sig selv en lille skør Tingest, som maa omgaas
varligt, og naar Madame de Sevigné skriver, at »af alt, hvad der
hører til en Dames Dragt, er der intet, der kan være hende til saa
stor Nytte som hendes Vifte«, saa har hun mulig Ret; men man
hører alligevel heri Suset af den franske Aand, der skabte Viften saa
snart de fik den i Hænde, til noget je ne sais quoi, der ligger os
Nordboere fjernt, selv om vi kunne synes, det er ret pikant at iagttage.
JUVELER.
Det falder næppe mange Damer
ind her til Lands at købe Smykker
til sig selv, endsige lade dem lave
til en bestemt Dragt; men for at
vise, at det i sig selv ikke altid
behøver at være saa kunstigt, hid-
sætte vi i Vignetten Afbildning af
et Smykke, som en dansk Kunst-
nerinde lod lave til en Dragt.
Smykket bestaar af to korte Guld-
kæder, i hvilke ere hæftede nogle rundt slebne Ametystknapper, og
Lænkerne ere paa hver Side fastgjorte til et lille, spiralformet Orna-
ment, der endvidere bruges til at fæste det med. Her bringer man
sine Stene til en Guldsmed, der saa paatager sig at indfatte dem.
Man har det ikke som i Indien, hvor den hindustanske Guldsmed
indfinder sig omtrent som en Syjomfru hos os; først vælger han sig
en skyggefuld Plads i Gaarden eller paa en Veranda, og dernæst ud-
leveres der ham saa i Guldmønter Metallet til Smykket, man ønsker
lavet, hvorpaa han begynder sit Arbejde; i Valget af Farver til Sten
og Emaille lader man ham derimod hellere selv raade, thi hans Smag
er lige saa sikker som den indiske Vævers og instinktiv som naar
en Fugl hygger sin Rede, og kun naar man vil tvinge ham til at
efterligne et europæisk Mønster, forvilder hans Smag sig komplet.
De fleste Smykker, som det falder i vor Lod at eje, skænkes af Fa-
milie, Venner og Fæstemand henholdsvis ved Konfirmation, Fødsels-
is*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
