Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kniplinger. Vifter. Juveler. Af Sofie Holten - Juveler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dage eller Bryllup, og Ejerinden har derfor i meget faa Tilfælde Ind-
flydelse paa, hvilke Smykker hun kommer til at bære, skønt hun
ganske vist altid har den Udvej at lade være at gaa med et Smykke,
som er hendes Smag imod. I enkelte Slægter nedarves Smykkerne
fra Moder til Datter og bevares da med skyldig Veneration, især hvis
de ere meget kostbare. Men mange af dem gaa i Smeltedigelen, og
mangfoldige Fingerringe, som nu glimre rundt omkring, have i tid-
ligere Generationer været funklende Ørenringe.
Nutidens Smag hælder gennemgaaende til de Smykker, i hvilke
Stenene dominere og Sølv og Guld kun anvendes som en nødvendig
Indfatning; Smagen er i og for sig smuk og samtidig ganske klog,
fordi Ædelstene, selv om der ogsaa her kan paavises Svingninger af
Modens Lunefuldhed, dog sjældent tabe synderligt i Værdi, naar de
da ere ægte. Stene som Brillanter, Rubiner, Smaragder, Safirer og
Opaler fremtrylle, naar blot de nævnes, lidt af Feeventyrets Glans,
og naar de ere smagfuldt anbragte paa en Dragt, en ubevidst Estime,
som om de formaaede at lægge en lille Smule af den Straaleglans,
de lyse af, over den Person, der forstaar at bære dem paa rette
Maade og paa rette Tid og Sted.
Til daglig og mere tarvelig Brug har man her i Norden med den
for Generationen udprægede Smag for Antikviteter kastet sig over
alt, hvad der fandtes af Bondesmykker baade i dansk, norsk og is-
landsk Arbejde, og Guldsmedene have som en Følge deraf eftergjort
mange af de gamle Smykker (se Farvepladen: moderne Smykker);
ogsaa de nationale Oldtidsfund have givet dem rig Lejlighed til i Gen-
tagelser at udføre Smykker, der paa Grund af deres nordiske Karak-
ter for mange have en særegen Charme. Det lille Dagmarkors (se
Farvepladen) er i sig selv et Smykke, som det nok er værd at eje.
Men Søljerne, der for en knap Menneskealder siden ringlede i næsten
enhver Stue, deres Tid er dog for en Del omme, skønt de, sparsomt
brugte, særlig for høje Damer kunne være meget klædelige, medens
det kan slaas fast som en næsten uomstødelig Regel, at smaa Damer
staa sig bedst ved at bære smaa Smykker. Den naturalistiske, ofte
af japanske Motiver stærkt paavirkede Smag har ogsaa afsat Præg
inden for Smykkernes Omraade, Blomstergrene oversaaede med Dia-
manter ses nutildags meget. Farvepladen giver da ogsaa et Par
smukke Prøver af denne Art: en Vintergæk udført i Perler og Emaille
og en Stump af en Misteltengren ogsaa lavet i Emaille med en Dia-
mant som Dugdraabe, ligesom det saa yndede lille Motiv af Fir-
kløveren heller ikke er bleven forbigaaet.
At Smykker til alle Tider skulle være en Prydelse, som udeluk-
kende Kvinder have baaret eller sat Pris paa at bære, vilde være
urimeligt at paastaa, naar man husker paa, at Kejser- og Kongekro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
