Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herrers Paaklædning. Af Løjtnant Henry Gad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Natskjorter. Linnede Natskjorter bør helst sys af fint Dowlas. Det tilraades
at sy dem nogenlunde lange og med nedfaldende Halskrave. Undertiden ere de be-
satte med smalle, blaamønstréde ’Borter, der se ganske godt ud, men ere mindre
holdbare i Vadsk.
Linned. Det er noget af det vigtigste for en Herre, at Skjorte, Flip og Man-
sketter ere ulastelige og sidde godt, saa at man hverken ser mere eller mindre, end
man skal.
Skjorten kan enten være med fastsiddende Flip og Mansketter eller uden disse.
Det første anses for at være det eleganteste, men er i hvert Fald upraktisk. Hvis
man f. Eks. faar en Plet paa sin Flip eller knækker en Mansket, maa man af den
Grund skifte Skjorte. Paa den Maade maa Skjorten oftere vadskes, hvorved der sli-
des mere paa den, især hvis Vadsken foregaar paa et Vadskeri. Tillige er det tvivl-
somt, om en fast Flip sidder bedre end en løs, der passer godt til Skjorten. Løse
Mansketter kunne sættes paa Skjorten, saa at de se ud som faste, ved at gøre
Skjortelinningen saa vid, at den kan gaa uden om Mansketten og sættes fast med
to Knapper.
Skjorten kan være til at knappe i Brystet eller i Ryggen. Det første ser bedst
ud, men Knaphullerne i Brystet blive hurtigere slidte. Til Formiddagsbrug — især
om Sommeren — ere kulørte Skjorter at anbefale, men det ser bedst ud at bruge
hvid Flip til dem. Paa samme Maade bruges bløde, kulørte Skjorter, de saakaldte
»Oxfordskjorter«.
Ønsker man af en eller anden Grund til daglig i Stedet for Mansketskjorte at
gaa med Uldskjorte eller blød Lærredsskjorte (med paahæftet hvid Flip), kan man
bruge en Vest, der er saa højhalset, at den i Forbindelse med et bredt Humbug
(Plastron) dækker Udskæringen. Hertil kan ogsaa anvendes løse Kraver, hvad der
dog maa betragtes som en tarvelig Erstatning for en virkelig Mansketskjorte.
Under Landophold kan ogsaa benyttes Uldskjorte eller kulørt Linnedskjorte med
fast Krave af Skjortens Farve, hertil bæres ingen Vest men et bredt Bælte om Livet.
Man staar sig ved stadig at komplettere Antallet af sine Skjorter, efterhaanden
som de blive udslidte, da man derved faar Udgiften til Anskaffelsen jævnt fordelt.
Flipper bruges saavel opstaaende som nedfaldende, de opstaaende synes for Øje-
blikket at blive mest brugte. Til en lang Hals tage opstaaende Flipper sig bedst ud,
hvorimod nedfaldende passe bedre til en kort, tyk Hals. Til sort Kjole ser det smuk-
kest ud med opstaaende Flip. Denne Form bør altid foretrækkes af ældre Herrer.
Seler. Som Regel anvendes elastiske Seler til at holde Benklæderne oppe. Mange
mene dog, at Seler — især i Opvæksten — ødelægge Holdningen. Hvis man er nogen-
ledes slank, kunne Benklæderne ogsaa godt sidde paa Hofterne, naar de sys dertil.
SIaabrok. En Slaabrok til Brug om Morgenen og Aftenen er behagelig, men bør
nødig ses uden for Sove- og Toiletværelser.
Ved Badning i Hjemmet er en Flonels Badeslaabrok praktisk, hvor Badeværelset
ikke ligger ved Siden af Soveværelset. Et stort Badelagen gør dog nogenlunde
samme Nytte.
Arbejdsdragten. Denne Art Paaklædning afhænger selvfølgelig i
høj Grad af, hvilket Arbejde man skal udføre. Det gælder først og
fremmest at anvende en Dragt, som man ikke i nogen Retning er
generet af — med andre Ord: som man aldeles ikke behøver at
tænke paa.
Paa Kontorer er det saaledes det bekvemmeste at bruge Jakke,
da Skøder genere, naar man rejser og sætter sig (hvis man ikke vil
bruge en gammel Jakke, anbefales Kontorærmer). Ved Arbejde, hvoi
Kroppen mere skal bevæges, er det bedst at have en blød Skjoite,
der ikke knækker, og Flipper, der ikke genere Hovedets Bevægelse.
Skal man bruge Armene meget, maa man først og fremmest sørge
for, at Ærmerne ikke snære under Armene. I al Almindelighed kan
det siges, at man saa vidt muligt skal beskytte sit Tøj med Forklædet,
dels er det besparende og dels ser det renligt ud, da disse kunne
vadskes eller let erstattes. I mange Tilfælde (f. Eks. af Læger og Ma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
