Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herrers Paaklædning. Af Løjtnant Henry Gad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(■■■
HERRERS PAAIvLÆDNING
lere) anvendes en lang Kittel med Ælnner. Skjorteøermer er grimt;
man maa hellere tage en Bomuldsskjorte (Bluse) over.
Sportsdragten. Meningen med særlige Dragter til Sport er at til-
vejebringe den bekvemmest mulige Paaklædning, og hvordan Dragten
end er, maa man altid sørge for ugenert at kunne røre Kroppen og
Lemmerne. Det er mest smagfuldt, at Dragten er nogenledes ensfarvet
og uden alt for afstikkende Farver; herfra maa dog undtages Dragter
til Fodbold, Kricket og lign., hvor det netop gælder om paa Dragterne
at skelne de forskellige Partier fra hverandre. Ved al Sport maa det
absolut tilraades at bruge Uld som Underbeklædning; den tidligere
omtalte »combination« er især at anbefale.
Efter Udøvelsen af Sport, der har bevirket
Transpiration, maa man straks tage noget
varmt Overtøj paa og dernæst snarest muligt
skifte Tøj.
Cykling. Til Cykling’ anvendes Jakkesæt af ens-
farvet Tøj — f. Eks. gulbrunt — med vide Knæbenklæder,
lange Strømper og Sko eller Snørestøvler med blødt
Overlæder og tynde Saaler. Sko ere dog i Længden det
bekvemmeste, da de tillade Fodledet en friere Bevæ-
gelse. Skal man køre langt — især i varmt Vejr — anbe-
fales en saakaldet »Sveater«.
Til Hovedbeklædning en Kasket med Svederem og
Skygge. Paa længere Ture tilraades et bredt, stift Bælte
af Tøj eller Læder til at støtte Ryggen.
- Skal man kun anvende Cykle til kortere Stræknin-
ger, f. Eks. i en By, er det naturligvis unødvendigt at
have en særlig Dragt. Man maa i saa Fald hæfte sine
Benklæder sammen forneden eller smøge dem godt op; det sidste ser bedst ud, naar
man har Snørestøvler paa, men er grimt, naar man bærer Sko. Om Vinteren ere
Gamasker praktiske, helst af samme Farve som Benklæderne, ligesom det er fornuf-
tigt at køre med Vanter eller forede Handsker og løse Filt- eller Papirsaaler i Støv-
lerne. Overfrakke er upraktisk; man maa hellere tage Skindtrøje eller strikket Trøje
under Jakken.
Tennis. Hel Flonelsdragt eller i varmt Vejr hvide Lærredsbenklæder og Flonels-
skjorte. Tillige ser det bedst ud med et Skærf eller Bælte (helst elastisk), der skju-
ler Benklædernes Linning. I Solskin anbefales hvid Kasket med Skygge, lil Fod-
beklædning tyndt Fodtøj uden Hæle og helst Gummisaaler. Dersom Banen er belagt
med Grus, tilraades dog tykke Saaler med Beskyttere, da Saalerne ellers meget hur-
tigt blive opslidte.
I al Almindelighed kan det bemærkes, at det var ønskeligt, om Herrerne ved
Tennisspil vilde benytte en dertil passende Dragt i Stedet for at klæde sig halvt af,
særlig naar der spilles med Damer.
Kricket. Dragten er som Tennisdragten med Undtagelse af Fodbeklædningen, som
her er forsynet med smaa Pigge for at give bedre Fodfæste (saakaldte »Nails«). Til
Hovedbeklædning anvendes i Reglen Jockeyhue.
Fodbold. Ved Fodbold skal Dragten slutte tæt til Kroppen, hvorfor i Alminde-
lighed anvendes Jerseytrøjer med lange Ærmer. Knæbenklæder (ikke for snævre) til
lidt oven over Knæet af Flonel eller tyndt Klæde. Sædvanlig ingen Underbeklædning.
Benet er bart fra Knæet nedefter, men Skinnebenet skærmes som Regel mod Spark
ved en Benskinne, der bindes paa Benet. Paa Fødderne Sokker og Snørestøvler
med brede Snuder og uden Hæle (Fig. 1). Saalerne ere besatte’med saakaldte »Studs«
(runde Læderlapper 1" i Diameter og 1I4 “ høje) eller Tværstrimler af Læder, hvilket
sidste dog ikke anses for saa praktisk. Under Støvlesnuden er Saalen forstærket med
Læder. Støvlerne kunne faas færdigsyede i Handelen og ere da ofte forsynede med
Ankelbeskyttere af Læder eller Gummi, men disse kunne let gnave Hul paa Foden,
ders.om Støvlen ikke passer meget nøjagtigt. Der spilles med rund, blød Hue eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
