Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herrers Paaklædning. Af Løjtnant Henry Gad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 2. Fig. 3.
hyppigere bart Hoved. Ved Fodbold maa det særlig erindres straks efter Spillet at
skifte Tøj — Strømper inklusive.
Fægtning. Hertil anvendes meget den saakaldte franske Fægtedragt (Fig. 2), der
bestaar af en kort, tætsluttende Trøje til at knappe paa venstre Side. Brystet er ind-
lagt med Vat og ender spidst forneden. Dertil vide Benklæder,
lidt indsnævrede forneden, eller Knæbenklæder. Dragten er som
oftest mørk ensfarvet; undertiden bruges lys
Trøje og mørke Benklæder. Sko, hvor Saal og
Hæl gaa i et og Saalen rager lidt uden forTaaen.
Gymnastik. Hvide Lærredsbenklæder —
ikke for snævre — og hvid Lærredsskjorte eller
ly s Jerseytrøje uden Ærmer. Sejldugssko eller
tynde Lædersko uden Hæle.
Roning. Jersejdrøje uden Ærmer, vide Jer-
seybenklæder til lidt oven for Knæet. Sokker og
Sko uden Hæle.
Sejlsport. Dersom man sejler med et større
Fartøj, hvor Besætningen besørger alt, k a n man
— og hvis der er Damer ombord, m a a man —
være ordentlig paaklædt. Dertil anbe-
fales blaat, toradet Jakkesæt med blaa
Kasket og kulørt Mansketskjorte som
en smagfuld og nem Paaklædning. I et
mindre Fartøj derimod, hvor man selv
maa tage fat, lave Mad o. s. v., tilraades
en Flonelsskjorte og et Sæt gammelt Tøj.
Paa længere Ture maa man naturligvis have det nødvendige Tøj til at kunne skifte med,
hvis man bliver vaad, Toiletsager, Haandldæder o. s. v , og især maa man buske —
selv om det er Sommer — at have noget varmt Overtøj til at tage paa om Aftenen
og om Natten. Ligeledes maa man have Regnkappe, Sydvest og Vandstøvler med —
og saa ikke vente med at tage det paa, til man allerede er bleven vaad, hvilket er
meget almindeligt. Hvis det regner eller vadsker meget stærkt, er det praktisk at
lægge et Badebaandklæde om Halsen under Regnkappen, da det vil opsuge det Vand,
der ellers vilde løbe ned ad Halsen. Selv om man kun vil sejle en kort Tur — især
i aaben Baad — maa man helst tage Overtøj og Regnkappe med, da man som be-
kendt aldrig ved, naar man kommer tilbage. Hvis man skal sove om Bord i Køjer,
da buske man at tage Lagener med — noget, man let glemmer. Lagener kunne for
øvrigt erstattes med en Flonels Sovedragt.
Skøjteløb. Naar Skøjteløbning, hvad der jo som Regel er Tilfældet, kun drives
som Promenade, er det unødvendigt at have en særlig Dragt dertil, men da det i
hvert Fald er det bekvemmeste at løbe uden Overfrakke, maa
man tage varmt Undertøj paa. Jakke er bekvemmest og ser
bedst ud, da den ikke flagrer. Skal man deltage i Væddeløb,
maa Dragten indrettes derefter med ulden Underbeklædning,
Jersey og Knæbenklæder. Til alt Skøjteløb maa man helst
anvende Snørestøvler, da disse kunne snøres tilpas stramt
om Foden.
Skiløb. Skiløb er i de sidste Aar begyndt at blive ret
almindeligt, men da det ifølge Forholdenes Natur ikke kan
drives i nogen større Maalestok, anvendes kun sjældent Drag-
ter udelukkende med denne Sport for Øje. Man kan godt
klare sig med en almindelig Sportsdragt, naar man lemper
sig lidt efter Forholdene. Overtoj behøves ikke, men man
maa have Uld helt igennem. Endvidere Knæbenklæder, tykke
Strømper og Snørestøvler uden Hæle (eller maaske bedre blot
et Par tynde Sko), hvorover trækkes tjekke islandske Strøm-
per. Dragten maa helst slutte tæt i Halsen, og Vanterne
være til at trække op over Ærmerne. Saaledes kan man godt hjælpe sig til den
Skiløbning, som findes her til Lands; men hvor Sporten drives i større Maalestok,
som f. Eks. i Norge, er man naturligvis særlig udrustet dertil. Det gælder især Fod-
tøjet. Der anvendes »Kornager« eller »Laupersko«. Kornager ere af Renskind med
Haarene udad og bæres uden paa et Par tynde Sko. »Laupersko« ere af Fedtlæder
uden eller med tynde Saaler. Indvendig bruges en Gedehaars Strømpefod.
Ridning. Til Ridning anvendes enten meget snævre Benklæder, der sidde fuld-
stændig glat, eller Benklæder, der ere vide foroven og slutte tæt til Benet lige under
Ftø. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
