- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:2 Klædedragten /
167

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skønhedspleje - Badning - Bo og Søvn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Damer at overhælde et Kilogram tørrede Lindeblomster med 10 Potter
kogende Vand og lade det trække i en Time, før det tilsættes Bade-
vandet som et beroligende Middel. At hælde et Par Spiseskefulde af
det amerikanske »Scrubbs Cloudy Ammonia Fluid« i Badevandet har
en stærkt animerende Virkning.
Det betragtes almindeligvis som gavnligt at afslutte det varme Bad
med en kold Douche, hvis man kan taale den pludselige Overgang.
Søbade. Maaske bliver Søbadenes sundliedsbringende Virkning
her til Lands noget overdrevet, sandsynligvis stammende fra de Tider,
hvor anden Badning sjældent foretoges; men da der som oftest med
Søbadene følger et roligt Liv i frisk Luft, megen Bevægelse og Af-
brydelse af Arbejdet, er det ikke let at bestemme, hvilke Betingelser
der have været de afgørende for den forbedrede Sundhed, om end
det synes afgjort, at meget salte Søbade kunne være ligefrem skade-
lige for stærkt nervøse Mennesker. Morgen- og Formiddagstimerne
ere heldigst for Badningen, men dog ikke Tiden lige efter Solopgang,
især hvis man er svag og nervøs. I gamle Dage var man af den An-
skuelse, at man skulde afkøle sig en Stund før Badet, naar man var
ophedet, men vor Tids Læger paabyde i Regelen, at man skal være
varm, naar man springer i Vandet, dog ikke sveddækt, og dernæst
være i stærk Bevægelse under Badet, som ikke gerne maa vare ud
over 8 Minutter. Efter Søbadet er en god Afgnidning meget gavnlig,
ligesom efter andre Bade,, dog ikke alt for voldsom og ikke med for
groft Haandklæde. Til Aftørring af Ansigt og Hænder bør helst an-
vendes et blødt linned Klæde.
Da Søvand ikke er godt for Haaret, bør saavel voksne som Børn
bruge Badehætte.
RO OG SØVN.
Næst Renlighed er et nogenlunde roligt Liv den vigtigste Betin-
gelse for at bevare et sundt og frisk Ydre, men da denne Betingelse
saa noget nær er umulig at overholde i en stor Bys Tummel og Vir-
var, have de Damer, der bo paa Landet og i mindre Byer, lettere ved
at undgaa det trætte, anstrengte Ansigtsudtryk, der ofte skæmmer
Hovedstadsdamerne, især naar de ikke ere ganske unge og have del-
taget stærkt i Bylivets Adspredelser. Selv om man sætter nok saa
megen Pris paa disse, bør man dog bringe sit Ydre det Offer ikke
Aften efter Aften Sæsonen igennem at færdes i overfyldte, ophedede
og tilrøgede Lokaler; en Gang imellem bør man unde sig et Par Dages
Hvile, og særlig maa det tilraades at holde sig i Ro og i det mindste
ikke danse under alle sygelige Tilstande, ifald man sætter Pris paa
at bevare et ungdommeligt Udseende længe. Og ikke nok hermed!
Jo mere man anstrenger sig ved at færdes i Selskabslivet, jo mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 01:32:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free