Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kniplingens Teknik. Af Fru Sara Rasmussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den fremherskende Teknik i de kniplede Kniplinger fra Genua
er den samme, som bruges endnu den Dag i Dag.
Fra det Øjeblik, da det blev en Modesag at anvende Kniplinger
efter en større Maalestok, traadte Kniplekunsten i Industriens Tjeneste.
Man fandt paa at kniple Kniplinger. Det vides ikke, hvem Op-
lindelsen skyldes. Det er sandsynligvis her gaaet som med de
syede Kniplinger. Teknikken har ganske sikkert udviklet sig lidt
efter lidt. Italienerne kalde Kniplingen dentelli å piombini eller Merli,
Franskmændene denteile au fuseau, Englænderne bone eller bobbin
lace, Tyskerne Kloppelspitze. Navnet hidrører fra, at Traaden vikles
paa smaa Stokke eller Pinde, som foroven ere forsynede med en lille
Spole til Traaden. Disse Pinde benyttes til at flette eller slynge Traa-
dene sammen med. Fig. 2 viser den Kniplepind, som nu benyttes
mest i hele Europa. Traaden vindes paa Spolen a—b. Til at kniple
udkræves der desuden Kniplepude, Kniplenaale, Traad, Silke o. s. v.
og et Kniplemønster. Kniplepindenes og -Pudernes Form er meget
forskellig og maa i mange Tilfælde rette sig efter Kniplingens Art.
De mest praktiske Kniplepuder ere de med en bevægelig Cylinder,
da Kniplingen paa dem lader sig tilvirke uden Standsning. Paa Fig. 3
ses en moderne rund Kniplepude, der er indrettet saaledes, at Cy-
linderen kan drejes baade til højre og til venstre, saa at man kan
arbejde paa begge Sider af Puden. Foruden alle andre fortløbende
Kniplinger kan man ogsaa kniple alle Slags Baandkniplinger paa den.
Et kunstnerisk tegnet og akkurat prikket Kniplemønster er en Be-
tingelse for at frembringe en smuk Knipling. For at kunne tegne og
prikke et Mønster saaledes, at der kan kniples en god Knipling paa
det, er det nødvendigt, at Tegneren er fuldstændig inde i den Teknik,
som skal anvendes. Næsten overalt, hvor den kniplede Knipling har
vundet nogen Betydning, har den, som tegnede Mønstret, og den,
som prikkede det, maattet lære at kniple.
Knappenaalen, som spiller en meget stor Rolle ved Knipling,
nævnes 1543 for første Gang i Industriens Historie. Der fortælles, at
der enkelte Steder, særlig i Spanien, anvendtes og endnu anvendes
fine Naale af Elfenben til Knipling. Disse bleve brugte, mener man,
førend Knappenaalens Fremkomst. Paa samme Maade brugte Knip-
lersker, der boede langs Stranden, de fine og spidse Fiskeben i Stedet
for Kniplenaale, som i Begyndelsen vare meget kostbare.
Det første Værk, som indeholder Tegninger til kniplede Kniplinger,
udkom 1557 i Venedig. Det er 1. Del af Le pompe, hvori der findes
ganske ypperlige Tegninger, som endnu den Dag i Dag benyttes i
de større Knipleskoler i Udlandet. Genueserne brugte i lang Tid til
de saakaldte dentelli a piombini Mønstre, som meget lignede dem,
der anvendtes til de ældre, syede venetianske Kniplinger, nemlig Halv-
7
VORT HJEM. III. Bd. 1. Afsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
