Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kniplingens Teknik. Af Fru Sara Rasmussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
buer, som ere byggede op med Passer og Lineal, afrundede og fyldte
med smaa Rosetter og Stjerner. Her spiller Motivet, det saakaldte
Hirsekorn, grain de millet, en stor Rolle. Fig. 4 viser et ypperligt
Rillede af denne Knipling. Foruden disse forarbejdedes ogsaa i Genua
langagtige Rorter, som stærkt mindede om de tidligere passements,
men her kaldtes de guipure.
Da man i det 17. Aarhundrede begyndte at lave passements af
Linnedtraad, forsøgte man at efterligne Reliefarbejdet i de syede Knip-
linger. Man anvendte en tyk Snor overspundet med Traad (guipé)
Fig. 4, Dentelle de Génes,
for at markere de ophøjede’Omrids i Mønstrene. Af denne Grund
fik de Traadkniplinger, hvori Omridsene af de forskellige Ornamenter
og Figurer ere markerede med Guipuresnore, Navn af Guipureknip-
linger, og de enkelte Figurer ere her forbundne med Stiger (barettes
eller brides), som saaledes danne den klare Rund i dem. Ingen af
de ældste Kniplinger, hverken syede eller kniplede, have Tylgrund.
Ornamenter, Figurer og Rlomster vare forbundne med uregelmæssigt
anbragte Traad e, som vare syede over med Knaphulssting (smerlo).
De saakaldte Stiger ere ofte prydede med smaa Løkker eller Torne,
som i Italien kaldes punti a spina (Tornesting). Disse Stiger ere det
samme som Franskmændene kalde bareties eller brides.
Broderi og Kniplinger anvendtes oprindelig blot til Udsmykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
