Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spinding. Af Frøken Agnes Borg og Fru Karen Hessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
godt i Traad med Tanker, der bestandig sk-ulde holdes i samme
Kredsløb, og lullede efterhaanden alle oprørske Følelser i blid og
rolig Døs.
Ogsaa blandt Almuen øvedes Arbejdet i stor Maalestok. Det tunge
Vadmel og det grove Lærred udgjorde Bondens Dragt, og var det
ikke prydeligt og fint til festlige Stunder — dem, han ikke havde
mange af —, saa stod det i fuld Harmoni med hans daglige Arbejde:
der gik Slid af det, og i Holdbarhed kunde det næsten hamle op
med hans egne Kræfter. Paa enkelte Steder holdtes Spindestuer, der
svarede til de velkendte Bindestuer: man samledes i de lange Vinter-
aftener fra Huse og Gaarde om dette fælles Haandarbejde, og medens
Koner og Piger spandt, sang de unge Mænd Folkesange eller der for-
taltes Hekse- og Spøgelsehistorier.
Spinding som en af de fornemste Arter af kvindelig Husflid flo-
rerede til lidt ind i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede. Vel var
allerede i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede Spindemaskinen ble-
ven opfunden i England og gennem talrige og hurtigt paa hinanden
følgende Forbedringer bragt frem til en betydelig Grad af Fuldkom-
menhed/men de første Maskiner fandt udelukkende Anvendelse paa
Bomulden, der var det Spindemateriale, som bedst egnede sig til
mekanisk Behandling, medens Uldens og Hørrens naturlige Beskaf-
fenhed lagde større Hindringer i Vejen for deres Vedkommende.
Efterhaanden som Maskinerne bleve bedre, voksede ogsaa Bestræbel-
serne for at bringe dem til Anvendelse ved Hørspindingen, og i 1810
stillede Napoleon den Første de franske Teknikere denne Opgave til
Løsning,, hvorefter den ogsaa blev løst af Gérard i Paris. Derefter
gik med raske Skridt denne vigtige kvindelige Husflid over til Stoi-
industri. Med hvilke økonomiske og kulturelle Resultater ligger det
uden for vor Opgave her at undersøge. De vare dog næppe saa
glimrende paa alle Omraader, som man gerne har villet se dem.
Her hos os staar Spindingens Tilbagegang i naturlig Forbindelse
med den Aftagen i Produktionen af Raastoffer — Hør og Uld , som
har fundet Sted i det sidste halve Aarhundrede og som i hveit Fald
for Hørrens Vedkommende spores over hele Europa. Af Hør avles
her til Lands nu kun c. 735 af> hvad der avledes for et halvt Hun-
drede Aar siden. Om de Bestræbelser, der nu og da finde Sted for
at genoplive Hørproduktionen, skulle lykkes, beror naturligvis for en
stor Del paa, om man kan finde en praktisk Driftsmaade, f. Eks.
ved at henlægge Høravlen til Steder, hvor Jordbunds- og andre f or-
hold give særlig gunstige Betingelser. Men selv om det skulde ske,
vil den dog næppe faa den Betydning for Spindingen som Husflid,
som Tilstedeværelsen af en .Hørager ved enhver nogenlunde stor
Landejendom giver. Ogsaa Faareavlen er i dette Tidsrum aftaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
