Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spinding. Af Frøken Agnes Borg og Fru Karen Hessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betydelig; for dette nøjsomme Dyr synes det moderne, rationelle
Landbrug at faa mindre og mindre Plads.
Helt udelukket er det dog ikke, at Haandspinding kan hæve sig
til noget større Betydning, end den i Øjeblikket har. Hvad Uld-
spindingen angaar, synes den at skulle blive taget i Brug af
Kunstvævningen, der jo for Tiden befinder sig i en Blomstrings-
periode i alle de nordiske Lande; hos os er den dog endnu kun i
sin Begyndelse. Det haandspundne, plantefarvede Garn ejer ube-
strideligt visse Egenskaber i Betning af Skønhed og Holdbarhed, som
det maskinspundne, kemisk farvede Garn ikke har. Og rimeligt kan
det være, at disse skønne og herlige Vævearbejder, der trods deres
Kostbarhed ere saa stærkt efterspurgte og som burde være uforgænge-
lige, ikke i Længden ville nøjes med ringere end det bedste. Da vil
der maaske komme en Art Genfødelse forSpindingen og for Spinde-
rokken.
Ogsaa for Hørgarnets Vedkommende gælder det jo, at det haand-
spundne har større Glans og Liv end det maskinspundne, og til de
Stoffer, som kræve disse Egenskaber, f. Eks. Damask, vil Haand-
spindingen forhaabentlig kunne bevare sin Overlegenhed.
De vigtigste Raamaterialier til Spinding ere af Planteriget: Bom-
uld, Hamp, Hør og Jute; af Dyreriget: Uld og Silke.
Af disse Raastoffer er det kun Hør og Uld, der har væsentlig Be-
tydning for Haandspindingen her i Danmark.
Hørren er en eetaarig’ Plante, hvis høje, slanke, foroven lidt forgrenede Stængel,
dei bærer smukke blaa Blomster og Kapselfrugter, kan naa en Højde af indtil 3 Fod.
Dens Rødder ere meget fine og vokse lige i Jordens Overflade. Stænglen .indeholder
Basten, Hørtaverne, der er Plantens meget langstrakte Ernæringsceller, som dækkes
af den ydre træagtige Overhud; inden for Basten ligger atter en træagtig Masse,
Skæven, og inderst Marven. Basttaverne ere indbyrdes forbundne med hinanden
ved Plantelimen.
Hørren saas i Almindelighed i April Maaned; dens senere Udvikling beror for
en stor Del paa Saaningen: jo tættere der saas, jo mindre Næring der altsaa bliver
til hver Stængel, des finere, mere ensartet i Længden og mindre tilbøjelig til gren-
formet Spaltning bliver Planten, jo finere og bedre Hørren. C. 3 Maaneder efter
Saaningen høstes den, idet Basten da er bedst og finest, medens Frøet derimod ikke
er modent nok til Udsæd, men kan bruges til Oliepresning (Linolie). Skal Frøet
være fuldmodent, bliver Basten grovere og haardere. Hørren rykkes op med Rod
(ruskes), fordi dens Rødder ere for fine til at modstaa Leen. Derefter bindes den i
smaa Knipper og sættes op for at tørres; undertiden afriver man først Frøkapslerne
ved at trække Hørren gennem en Jernkam, undertiden lader man dem sidde paa
under Tørringen, hvorved Frøet opnaar større Modenhed. Efter at Hørren er tør
og Frøkapslerne fjernede, maa den gennemgaa forskellige kemiske og mekaniske
Processer, inden man faar de lige, fine, ordnede Hørtaver rede til Spinding. Den
yderste Skal, der ligger uden om Basten, og den træagtige Masse inden for den skal
skilles fra den, og Forbindelsen mellem selve Basttraadene skal løses. I den Hensigt
bredes Hørren nu først ud paa Marken for at rødne o: den udsættes for Vejrligets,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
