Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Træskæring og Læderplastik. Af Fru Olga Hoffmann - Læderplastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Frankrig, hvor allerede Henrik d. 4de havde ladet oprette en
Fabrik i Nærheden af Porte St. Antoine, spillede Møbelbetræk af Gylden-
læder en stor Rolle, navnlig under Ludvig d. 13de og Ludvig d. 14de.
Mønstrene vare pragtfulde og Farverne straalende: paa gylden Bund
fremstilledes Ornamenter og Navnetræk, Vaaben, Fugle, sjældnere
Mennesker eller større Dyr, der forbeholdtes Tapeterne. Disse vare
sammensatte af regelmæssigt tilskaarne Stykker, der efter at være
samlede behandledes under et som een stor Dekoration; i Begyndel-
sen var det et Slags løse Vægtæpper, der om Sommeren traadte i Stedet
for Gobeliner eller anden Slags Vægtæpper, senere indrammedes de
af Træpaneler. Musée Cluny besidder en Række saadanne Læder-
tapeter med Motiver fra den romerske Historie, og paa Moritzburg i
Nærheden af Dresden findes ligeledes en Del i Billardsalen og Mod-
tagelsessalen; de ere paa Bestilling malede af Franskmanden Louis
Silvestre, som i Tidsrummet fra 1720—1750 var sachsisk Hofmaler;
man ser paa disse Tapeter Scener fra August den stærkes Hof med
Portrætfigurer af Kongen og en Mængde af Hoffets berømte Skønheder.
De meget kostbare Lædertapeter fortrængtes i Slutningen af det
18de Aarhundrede af Kattun- og disse igen af Papirtapeter, dog har
den nyeste Tid atter faaet Smag for Gyldenlæder — dog nærmest
under den efterlavede Form, som vi se paa alle mulige Kafeer; de
ere til Dels lavede efter gamle Mønstre og udføres i en tyk Papir-
masse, saakaldet Læderpap, men ere i Regelen smagløse og grelle i
Farverne og med en alt for ødsel Anvendelse af Guld. De meget
yndede japanske Imitationer af Gyldenlæder ere gennemgaaende be-
tydelig finere baade i Smag og Udførelse.
b. Skaaret Læder.
Da Mønsteret i det pressede Læder viste Tilbøjelighed til at for-
svinde, fandt man hurtig paa en anden Teknik, der blomstrede Side
om Side med den første. Man skar Omridsene af Mønsteret med en
Kniv og bearbejdede Bunden med forskellige Punsler, hvorved Møn-
steret traadte tydeligere frem; for at faa enkelte Dele højere, anbragte
man fra Vrangen Linser, flækkede Ærter og lign., senere anvendte
man en Slags Dejg, der tillod en virkelig Udformen fra Retsiden.
Det skaarne Læder stammer fra Orienten, hvor det anvendtes om
Krudtflasker, Dolke, paa Sadler, Seletøj og lign., men allerede i det
Ilte og 12te Aarhundrede er Teknikken kendt i Europa; fra denne
Periode stammer en Kiste fra Domkirken i Merseburg (nu i Berliner
Kunstgewerbemuseum), Mønsteret er skaaret og ridset op, men ikke
plastisk behandlet; det er forbeholdt de senere Aarhundreder, der
have overleveret os mange mærkelige og smukke Arbejder. Af særlig
Interesse ere Foderalerne til den tyske Kejserkrone og den bøhmiske
VORT HJEM. III. Bd. 1. Afsnit. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
