Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Træskæring og Læderplastik. Af Fru Olga Hoffmann - Læderplastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongekrone, der begge stamme fra Midten af det 14de Aarhundrede:
det gotisk-stiliserede Løvværk er grønt med røde Aarer og Stilke, og
mellem Skjoldene optræde de vidunderligste Fabeldyr. Hyppigt an-
vendtes Læder paa Skrin, der vare bestemte til Brudegaver; en saa-
dan ottekantet Kiste viser paa Laaget Fru Venus, der hører og be-
svarer de elskendes Bønner, og paa de 8 Sider afvekslende en Dame
og en Herre omgiven af Baand med Inskriptioner. I Østrigsk Museum
i Wien tindes et trefløjet lille Alter, vistnok af spansk Oprindelse,
paa hvis Midterfløj den korsfæstede Kristus ses mellem Maria og
Johannes og paa hver af Sidefløjene en Helgen. Selvfølgelig fandt
skaaret Læder rig Anvendelse som Bogbind, hvoraf alle Museer have
flere; et særlig smukt findes i Hamburg og viser, omgivet af gotisk
Fig. 3.
Rankeværk, en Ridder med en Falk; Mønsteret er plastisk og Bunden
punslet, Hjørnerne have rimeligvis haft Sølvbeslag, der er gaaet tabt
og senere erstattet med Hjørnemønstre udskaarne i selve Læderet.
Mærkværdig nok tabte Interessen for denne smukke Kunst sig
forholdsvis hurtigt, kun i Spanien og Portugal blomstrede den kraftig,
og herfra udførtes Masser af skaaret Læder med rige Barokornamenter,
navnlig til Stole, med høj Ryg. Fra Moderlandet forlagdes Virksom-
heden til de spanske Kolonier, hvor den har holdt sig lige til vore Dage.
I den sidste Snes Aar er den halv- eller helglemte Teknik atter
bleven kaldt til Live og indtager nu under Navnet Læderplastik en
høj Rang i den moderne Kunstindustri. Wunder i Wien har Æren
af dens Genoplivelse; han har med stor Ihærdighed studeret de gamle
Arbejder, og den af ham opfundne Fremgangsmaade — i øvrigt den
samme som hos Hulbe i Hamburg og Hupp i Schleiszheim — har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
