Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levede sammen. Og naar man havde naaet et vist Velstandstrin, ud-
videde man yderligere Husstanden ved at knytte et Antal Slaver eller
Livegne til den.
Det er klart, at der inden for en saadan isoleret Husholdning
meget snart maatte udvikle sig en bestemt Arbejdsdeling. Først en
ganske simpel Deling mellem Mandsarbejde og Kvindearbejde. Mæn-
dene paahvilede det at bygge og vedligeholde Boligerne, tildanne
Vaaben, Husgeraad og Redskaber, garve Huder og lign., — endelig
det groveste Markarbejde samt Malning af Kornet. Kvinderne havde
at sørge for Madens Tilberedning, Bagning og Brygning; de maatte
spinde, væve og sy Klæder og i øvrigt gaa Mændene til Haande med
forefaldende udendørs Arbejde af lettere Art. Senere fik hvert Med-
lem af Husstanden saa vidt muligt sine bestemte Arbejder at vare-
tage; men dette kunde naturligvis kun lade sig gøre i de meget store
Husholdninger, f. Eks. i de rige romerske Huse eller i Middelalderens
Klosterhusholdninger. Til en komplet romersk Landhusholdning hørte
en Hær af fagdannede Slaver: Møllere, Bagere, Kokke, Smede, Tøm-
merfolk, Kalkbrændere, Uldspindere, Vævere og Skræddere. Om et
stort tysk Munkekloster ved man, at det i Midten af det 12te Aar-
hundrede havde i fast Tjeneste: en Brygger, en Bager, en Garver, en
Slagter, en Væver, en Skomager, en Bødker, en Maler og en Smed.
Men Princippet for saadanne Kæmpehusholdninger var det samme
som for de mindre: man forsynede sig selv med alt, man havde
ingen økonomisk Forbindelse med Omverdenen.
En saadan Husstand, som fra først til sidst førte sin egen selv-
stændige Økonomi, maatte naturligvis opnaa en ganske anderledes
uafhængig Stilling end en moderne Husholdning, hvis Medlemmer
ikke selv ved egen umiddelbar Virksomhed kunne forskaffe sig en
eneste af de daglige Fornødenheders Tilfredsstillelse. Men paa den
anden Side blev denne Uafhængighed vunden paa Bekostning af den
økonomiske Sikkerhed. Den isolerede Husstand stod saa godt som
hjælpeløs over for saadanne Ulykker som Misvækst, Kvægpest og
Ildebrand. Selv om Naboen havde Viljen til at hjælpe, var det ingen-
lunde sikkert, at han havde Evnen dertil. Den hele Økonomi var
anlagt paa, at hvert Hus, hvert Hjem var sig selv nok.
Det behøver næppe at siges, at der under saadanne Forhold ikke
var Tale om at købe — endsige om Køb paa Kredit. Uden for enkelte
Undtagelsestilfælde kendte man overhovedet ingen regelmæssig Om-
bytning af de daglige Forbrugsartikler.
Denne simple og usammensatte Økonomi var — i alt Fald i de
nordlige Lande — den almindelige til langt ind i Middelalderen, om-
trent til den Tid, da Bydannelsen begynder. Saa foregaar der lang-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
