Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
somt en Omformning af den hele økonomiske Tilstand, en Omform-
ning, der peger hen imod Nutidens umaadelig sammensatte økono-
miske Organisme, men som maatte bruge adskillige Aarhundreder for
at fuldbyrdes. Det, der skete, var i Hovedtrækkene følgende.
Omkring Lenstidens Borge dannede der sig smaa Samfund af Hus-
stande, som oprindelig kun vare knyttede til hinanden ved den fælles
Ret til Beskyttelse af Borgen og den fælles Pligt til at bevogte og
forsvare denne. Bindeledet var et militært, mere end et økonomisk.
Men denne tættere Bebyggelse af Borgens nærmeste Territorium be-
virkede, at Jorden ikke altid kunde forsyne hver enkelt Husstand
med dens fulde Behov af Livsfornødenheder. Den enkelte blev her-
igennem tvungen til at udnytte dels sin Jordlod, dels sine egne med-
fødte eller tillærte Evner mere intensivt. Produktionen maatte altsaa
specialisere sig, og nu indtraadte en Ombytning af Varer mellem Hus-
standene indbyrdes. Denne Ombytning var i Begyndelsen direkte,
den foregik umiddelbart fra Producent til Konsument, uden Mellem-
handler, og der benyttedes som Begel intet Omsætningsmiddel, ingen
Penge.
Man vil se, at allerede ved denne primitive Tuskhandel har den
hele Økonomi forandret Karakter. Den enkelte Husstand er ikke
længere en afsluttet økonomisk Enhed; nu skal der en Flerhed af
Husstande til for at tilvejebringe en fuldstændig Dækning af Livets
Fornødenheder. Paa den anden Side er hvert af disse nye Smaa-
samfund, bestaaende af indbyrdes ombyttende Husstande, lige saa
selvstændigt arbejdende som hver enkelt Husstand var det før.
Forandringen maa naturligvis paa mangfoldige Maader mærkes i
det daglige Liv. Husførelsen bliver simplere, i samme Forhold som
man forsyner sig udefra, og efterhaanden som færre og færre Arbej-
der komme til at ligge inden for den enkelte Husholdnings Arbejds-
omraade, maa Nødvendigheden af de meget store Husstande ophøre.
Slægtssamlivet gaar derfor over til at blive et egentligt Familiesamliv.
Nu fortsætter Udviklingen sig i det angivne Spor. Borgherren er
en Storkonsument, hvis Tilstedeværelse støtter Produktionens Speciali-
sering, og der danner sig en egentlig Haandværkerstand, hvis Kunde-
kreds bestaar ikke blot af Byens Beboere, men tillige af Indbyggerne
i det tilgrænsende Landdistrikt. Men endnu er der ingen egentlig
Handelsomsætning; Forbrugerne købe deres Varer umiddelbart hos
Producenterne, og for at lette denne Trafik indretter man Markeder.
Bonden kommer paa bestemte Tider til Byens Torv og afsættei sit
Korn, sit Kvæg o. s. v., og samtidig kommer Haandværkeren af med
sin Overskudsproduktion af Industriartikler. Land og By arbejde for
hinanden, og det samarbejdende Samfund har atter udvidet sig til
at omfatte Byen med dens Opland. Men her er Begrænsningen ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
