Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nedsaltning beredtes til Opbevaring Vinteren og en Del af Sommeren
igennem.
Efter dette skulde man ikke synes, at der kunde være Plads for
nogen Torvehandel den største Del af Aaret igennem; og dog var det
ikke nogen ringe Del af Byernes Forsyning med Levnedsmidler, der
foregik paa denne Maade. Hele den mindre velhavende Del af Be-
folkningen havde nemlig ikke Baad til at forsyne sig for saa lang
Tid ad Gangen. Navnlig var det fast Skik, at Fattigfolk købte alt
deres Brød hos Bagerne, og uden for selve den egentlige Slagtetid
købte Smaafolk ligeledes deres Kød hos Slagterne eller Torvebønderne.
Efterhaanden som Tiden skred frem, fulgte de mere velhavende
dette Eksempel, baade af Bekvemmelighedshensyn og af økonomiske
Grunde.
Foruden Fødevarer falbødes desuden allerede tidlig en Mængde
Industriprodukter paa Torvet, og dette holdt sig langt op i Tiden.
I Slutningen af det 17de Aarhundrede møde vi f. Eks. paa Køben-
havns Torvepladser en broget Mangfoldighed af forskelligartede Varer.
Paa Graabrødretorv sad Hue- og Paltekoner, Forhandlere af Dukke-
tøj, Maatte-, Stole-, Potte- og Skaalemagere. Paa Amagertorv solgtes,
foruden Frugt og Havesager, Smør, Flæsk, Ost, Gryn, Ærter og Fjer-
kræ. Paa andre Pladser fandtes Boder med Skotøj, Reb, Baand, Traad
og Kniplinger, Jernkram og Blikvarer, Trævarer, Hør og Blaar. Et
livligt og broget Billede maatte Torvelivet frembyde i de Tider, men
Butikshandelen havde saa til Gengæld ingen eller i alt Fald kun
liden Betydning.
Om Torvehandelen endnu kun dette: Priserne vare i Almindelig-
hed faste, idet de, som allerede nævnt, fastsattes af Øvrigheden.
Denne Ordning holdt sig meget langt op i Tiden, og i København
f. Eks. ophævedes de faste Kødtakster først et Par Decennier ind i
det 19de Aarhundrede, og Brødtaksterne holdt sig endog lige til 1841.
Det vil ses, at Økonomien paa det her skildrede Stadium frem-
byder adskillige Lighedspunkter med den moderne Ordning. Og dog
ligger der imellem hine Tider og vore Dage en betydelig Udvikling.
For det første en fortsat Udvidelse af Omraadet for den økonomiske
Samarbejden, og dernæst en uhyre Udvikling af den selvstændige, fra
det frembringende Arbejde adskilte Handelsvirksomhed.
Det første foregik paa den Maade, at Skrankerne mellem de enkelte
Byers Omraade paa forskellige Maader bleve fjernede, saaledes at
man kunde købe i een By eller Egn, hvad der var tilvirket i en
anden, og hele Landet kom saaledes efterhaanden til i en vis For-
stand at danne den økonomiske Enhed. Den fuldstændige Gennem-
førelse af den fri Omsætning i Indlandet er dog for Danmarks Ved-
V
O
R
T H
J
E
M
. I
I
I
. B
d
. 2
. A
f
s
n
i
t. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
