Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De anførte Lovbestemmelser findes vel i Danske Lov, men de
ere i Virkeligheden langt ældre, idet de til Dels ere optagne i Lov-
bogen efter ældre Retsforskrifter. Disse Bestemmelser betegne Hoved-
trækkene i den legale Ordning af det økonomiske Samliv mellem
Byerne og deres Opland. Selve Loven fastslaar Forskellen: bor man
i Købstaden, maa man være Haandværker eller Handlende; er man
Landboer, er der kun ringe Mulighed for at drive noget andet Er-
hverv end Landbrug. Og saa maa Bylivet og Livet paa Landet da
i Overensstemmelse hermed forme sig paa forskellig Maade.
Alligevel maa man ikke forestille sig denne Forskel i hine Tider
alt for stor. Noget egentligt Købstadliv i moderne Forstand kendtes
ikke. Byerne vare jo til at begynde med ganske smaa, og de fleste
af dem stod i Stampe i flere Aarhundreder. Indtil for 300 Aar siden
havde ingen By i Skandinavien over 15,000 Indbyggere, og en saa
stor Folkemængde naaedes endda kun af en enkelt By, nemlig Bergen.
København var dengang ganske vist en forholdsvis anselig By, men
i Sammenligning med Nutidens Begreber om en Storstad var den
rigtignok alt andet end betydelig. Den havde omkring 13,000 Ind-
byggere eller omtrent samme Folketal, som en af dens største Gader
nu rummer. Og det store Flertal af skandinaviske Købstæder inde-
sluttede hver især kun nogle faa hundrede Beboere.
I disse Smaabyer begyndte nu altsaa den foran nævnte nye Øko-
nomi med Markedshandel og Torvesalg, men det varede længe, inden
Systemet slog igennem. I Byerne, saavel som paa Landet, forsynede
man Huset for lange Tider ad Gangen, og de fleste Husmodre — i
alt Fald i de mere velhavende Huse — forestod selv baade Bagning,
Brygning og Slagtning, idet kun selve Raaprodukterne tilførtes Byerne
fra Landet. Med saa godt som alle de store Husholdningsartikler
forsynede man sig i de velhavende Klasser kun een Gang om Aaiet.
Kun Brødet dannede i saa Henseende en Undtagelse, og dog maa
man ikke tro, at man i. hine Tider nød frisk Brød i lignende Ud-
strækning som nu. Naar der blev bagt en Gang hver Uge eller hvei
fjortende Dag, var det store Ting, men der nævnes fra det 16de Aar-
hundrede Eksempler paa, at Rugbrød, som var bagt om Efteraaret,
først fortæredes næste Foraar, ja i de Egne af Norge og Sverige, hvor
det var almindeligt at bage Fladbrød, stillede man endnu mindre
Fordringer til Friskheden, idet man ikke sjældent forsynede sine For-
raadskamre saa rigeligt i de gode Aar, at der blev et Overskud at
tære af, hvis Høsten et Aar eller to skulde slaa fejl. Den væsent-
ligste Del af Kødforsyningen foregik om Efteraaret i Slagtemaaneden.
Da fyldtes Saltetønderne for det kommende Aar, og samtidig støbtes
det fornødne Forraad af Talglys. Efteraaret var ogsaa den Tid, da
forskellige Fiskesorter (Sild, Tork, Makrel og Aal) ved Tørring eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
