Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
øgede Arbejdsudbyttet. Derfor er Menneskeslægten i sin Helhed og-
saa fra Aarhundrede til Aarhundrede bleven bestandig rigere; og naar
det undertiden ikke er saa let at se dette, kommer det af, at Vel-
standens Fordeling efterhaanden er bleven en anden, ligesom ogsaa
Fordringerne til Livet ere stegne, i mindst samme Grad som Rig-
dommen er vokset.
Det er vel ikke helt ud rigtigt, naar det hedder om Danmark, at
det er Land, hvor faa har for meget og færre for lidt, men der er
dog noget sandt deri, og Ordet lader sig i hvert Fald med fuld Føje
anvende paa Velstandens Fordeling i vor Tid, set i Forhold til tid-
ligere Tider. Ud af de mange Skildringer, der ere os overleverede
som Vidnesbyrd om almindelig Nød og Elendighed i Fortiden, gribe
vi følgende Dagbogsoptegnelse af en Præst paa Langeland i Misvækst-
aaret 1660:
»Der døde nogle Hundrede af mine Sognefolk af Hunger. Ved
min Salighed, de hentede Mask hos mig og bagede Kager af og aad.
Hørknevler og Katostrødder hjalp dem i Foraaret.«
Fra samme Aar berettes der, at de fattige i Nakskov stimlede
sammen om Rendestenene for at omgnave de udkastede Ren. — Ja,
sligt vilde være utænkeligt i vore Dage, baade fordi Samfundet i sig
selv er rigere, og fordi Velstanden er bedre fordelt nu end da. —
Forskellige Reretninger, der ere over hundrede Aar yngre end den
nys anførte, vidne om, at den store Mængde af Befolkningen levede
usselt:
»Man ser daglig hele Flokke Betlere paa Vejene og for Dørene,
unge og gamle uden Tjeneste eller Arbejde.«
»Gaardmænd, Boelsmænd og Selvejerhusmænd skamme sig dog
gemenlig ved at trygle, endskjøndt Nøden mangen Gang haardt nok
trykker dem, men Fæstehusmændene anse ikke Betleri som noget,
der er skammeligt for dem, holde det saa godt som for deres lovlige
Kald, betragte deres Fæstebreve næsten som Kaldsbreve eller Oktrojer
paa at trygle, thi hvorledes, sige de, skulde de ellers kunne svare
Konge og Husbond (d. e. Herremand); og deres Foregivende har
nogen Grund.«
Og hvorledes var Almuens Boliger indtil for hundrede Aar siden?
Lave, tilrøgede Rum med klinede Vægge og Lergulve; Bræddegulve
vare langt ind i dette Aarhundrede fuldstændig ukendte, Stengulve
en sjælden Luksus. I Slutningen af det 17de Aarhundrede var der
ifølge en Beretning fra Møen »hverken Skorsten eller Esse moxen
over det hele Land«.
Der er talt og skrevet meget om den danske Almues kostbare
Klædedragt i tidligere Tider. Ja, der fandtes, navnlig i Bondebefolk-
ningen, kostbare Klæder; men for det første var det kun Højtids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
