Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dragten, der var luksuriøst udstyret med massive Sølvknapper o. s. v.,
og disse Kisteklæder gik i Arv gennem flere Slægtled. Dernæst maa
man ikke glemme, at det næsten altid er det usædvanlige, Undtagel-
serne, der give Anledning til Omtale og gennem Overleveringen bider
sig fast i Eftertidens Forestillinger; det var næppe det store Flertal
af vor Almue, der ejede en sølvknappet Trøje, det var vel kun de
forholdsvis rige. Vi have da ogsaa, om end mere lavmælte, historiske
Vidnesbyrd om, at den almindelige Dragt var yderst tarvelig.
Noget lignende gælder — dog kun til Dels — om Kosten. Ganske
vist tør man ikke helt forkaste saadanne Vidnesbyrd som det, der
findes i et bekendt Skrift fra det 17de Aarhundrede, og hvori det
hedder om Jyderne, at »de spise og drikke grumme meget og have
en overmaade god Fordøjelse« — eller for at tage en mere drastisk
Udtalelse af en Udlænding (Slutningen af det 16de Aarhundrede):
»Sjællænderne aad og drak hele Dagen værre end Svin«. — Men og-
saa her maa man have i Erindring, at Historien oftest og helst taler
om de øverste Lag i Samfundet, næsten aldrig om de nederste. Det
er vistnok rigtigt, at vore Forfædre vare umaadelige i Nydelsen af
Mad og Drikke, naar de samledes til Fest, og de citerede Udtalelser
ere vel ogsaa nærmest fremgaaede af Iagttagelser fra saadanne
Lejligheder. Men det gaar ikke an at slutte fra Gilde-Skik til daglig
Skik. Og hertil kommer saa, at selv hvor der blev spist og drukket
meget, var Kvaliteten oftest saare tarvelig. Saa langt op i Tiden som
ved Aar 1800 var Brødkornet højst urent og af en elendig Beskaffen-
hed. En Analyse af det Korn, der udførtes til Norge, gav saaledes
følgende Resultat: 38 pCt. Hejre, 32 pCt. Rug (svangt og med Mel-
drøje), 4 pCt. Klinte, 2x
/2 pCt. Ærter, 2 pCt. Havre, 2*/2 pCt. Hvede,
1 pCt. Byg, 1 pCt. Vikker og 17l/2 pCt. Fejeskarn fra Loftet, Sand,
Avner og Græsfrø. Selv om dette maaske var et Undtagelsestilfælde,
peger det dog vistnok i den rigtige Retning: Føden var grov og usund
i Forhold til vore Dages.
Og ser man saa endelig paa Hjemmenes hele Udstyrelse, Indbe-
grebet af alt det, som danner det daglige Livs Komfort, saa falder
det klart i Øjnene, hvilken umaadelig Fremgang, der har fundet Sted
i Tidernes Løb. De Oplysninger, vi have om dette Forhold, angaa
ikke de fattigste i Samfundet — af gode Grunde — men hvad vi
vide om de mere velhavende Huse er ogsaa tilstrækkelig betegnende.
Som et enkelt Eksempel anføre vi følgende om Bordservicet i vel-
staaende Folks Huse i det 16de Aarhundrede. Man brugte alminde-
ligvis ingen Terrin eller Anrettefade, men Maden serveredes i Mangel
deraf i selve Gryden eller Kedlen, hvori den var tilberedt, og for ikke
at skade Bordet eller Dugen — man brugte dog Duge anbragtes
den varme og tilrøgede Gryde paa en Metalring med Fødder, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
