Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saakaldte »Bordkrans«. Naar man efter denne simple Anretning tog
fat paa Maaltidet, sparede man en stor Del af de Ting, der nu høre
til hver enkelt Persons Kuvert. I Almindelighed brugtes ingen Tal-
lerkener, alle »langede til Fadet«. Dette kunde endda gaa an, naar
man spiste Søbemad, thi hver havde sin Ske; men værre var det
med Kødretterne, idet Gafler var en ukendt Luksus. Hvor nødig man
end vil, er der dog ikke andet for end at antage, at vore Tip-Tip-
Tip- –Oldeforældre for 300 Aar siden spiste deres Kød med Fingrene.
Det maa rimeligvis have gaaet noget ud over Dugens Renhed, thi
Servietter begyndte — lige saavel som Lommetørklæder — først at
komme i Brug i det 16de Aarhundrede. — Var Bordservicet saaledes
efter vore Begreber noget ukomplet, saa overgik det paa den anden
Side vort i Soliditet. Fade, Kander og Bægre vare enten af Tin eller
af Træ. Fajance eller Porcelæn var derimod saa godt som ukendt,
og Drikkekar af Glas yderst sjældne.
Vi have i det foregaaende fremdraget forskellige Vidnesbyrd om,
at der for Hundreder Aar tilbage var mindre Velstand end i vore
Dage. Hvorledes kan dette nu forenes med, at der fra Tid til anden
maatte udstedes Advarsler, ja endog Forbud mod Luksus og Vel-
levned? I det 15de og 16de Aarhundrede havde Gejstligheden med
megen Energi søgt at bevæge Folk til at anvende mere Tarvelighed
i Klædedragt og Levemaade. I Aaret 1683 udstedtes af Christian den
Femte en Forordning, hvori det bl. a. hedder:
»Eftersom Vi fornemme, hvorledes den store Overdaadighed i
Klæder samt Mad og Drikke til Brylluper, Barseler og Gjæstebud
saaledes tager Overhaand, at Gud derover højligen maa fortørnes
––––––- , have Vi allernaadigst for godt eragtet derom efterskrevne
Forordning til Alles Efterretning at lade udgaa: — — — — Naar
nogen beder ordinarie sine Venner til sig eller noget Gjæstebud vil
anrette, maa de ikke give mere end 6 enkelte Retter Mad uden Kon-
fekt af Sukkerbageri — — — —«.
Hundrede Aar efter udstedtes nye Forordninger, hvori der fore-
skrives følgende:
»Til Middag maa herefter Ingen ved Gjæstebudet give mere end
8 Retter, smaa og store Fade iberegnede, og dertil, foruden Salater
og hvad dertil regnes af indenlandsk, højst 4 Sorter Dessert-Sager
foruden her voxne Frugter — — —«.
Taler Nødvendigheden af at udstede saadanne Forbud da ikke
imod den Antagelse, at Samfundet i hine Tider var fattigere end nu?
Paa ingen Maade. Ethvert Samfund og enhver Tid har sin Art
af Luksus-Overdrivelser at prale med — og at skamme sig over. Og
hver Tid har da ogsaa sine Tarvelighedsprædikanter: i Middelalderen
var det Gejstligheden og Moralisterne, under Enevælden Kongens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
