Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enhed, sammenholdt ved Blodets og Formuefællesskabets stærke
Baand.? Men alt længe har man kunnet iagttage Spirerne til nye
Former, og paa enkelte Omraader have disse allerede faaet stærk
Vækst. Vi tænke paa Fællesskabet i Forbruget. Det begynder langt
tilbage i Tiden med, at flere Familier slaa sig sammen om at dele
et Hus. Motivet er det økonomiske: Byggegrunden er dyr; saa deles
man om den samme Grund og bygger Husene i flere Etager, saa at
man kan bo lagvis oven over hverandre paa samme Grundstykke.
Saa følger Fællesskab i Vandforsyning. Derefter Belysnings- og Koge-
gas. I seneste Tid fælles Varmeapparat i Stedet for de mange sær-
skilte Ildsteder. Og der kunde maaske nævnes adskillige andre
Eksempler af lignende Art.
Alt dette Fællesskab er dog i sit egentlige Væsen ikke forskelligt
fra den almindelige Udsondring af de huslige Sysler fra Familie-
kredsen. Man begyndte med selv at bage, brygge, vadske og stryge;
men man fandt det fordelagtigere eller behageligere at købe Brødet
og Øllet og lade Vadskeriet besørge Linnedet renset. Paa samme
Maade: man støbte sine Lys eller købte Olien til Lamperne; saa
fandt man det en skønne Dag fordelagtigere at købe Gas hos Kom-
munen. Men hvor længe kan nu dette fortsættes? Hvor er Grænsen
for Husholdningens Simplificering ad denne Vej? Ja, for Tanken er
jo intet umuligt. Naar Hjemmenes Vandforsyning og vore Stuers Be-
lysning sker ved Fabrikvirksomhed, naar Opvarmningen af hvert
Rum i Huset kan foregaa fra et Værksted i Kælderen, hvorfor skulde
man da ikke ogsaa kunne forsyne sig med tilberedt Mad og Drikke
fra Fælleskøkkener? Man kan jo allerede gøre dette overalt i Byerne;
kun er det endnu ikke tilstrækkelig billigt til at kunne blive almin-
deligt. Og det næste Skridt kan saa blive, at man lader sine Sko
børste og sine Klæder banke i lignende Fællesanstalter. Saa gaar
det videre: ethvert Hjem har nutildags en lille Bogsamling, men man
kunde have Adgang til Læsning af langt flere Bøger, hvis flere Fa-
milier slog sig sammen om at indrette et Haandbibliotek og en Læse-
stue. Hver Familie kunde maaske saa spare et Værelse,’ Men naar
man læser i samme Rum — hvorfor da ikke ogsaa spise sammen?
Maden er jo dog fra samme Gryde, — og saa sparedes atter et
Værelse.
Man ser klart, hvor dette fører hen. Der er ingen Tvivl om, at
Arbejdsdelingen Skridt for Skridt har gjort Forbindelsen mellem Fa-
miliens Medlemmer løsere — i det ydre i alt Fald. Men hidtil har
Familien dog kunnet leve sammen, kunnet lukke sin Dør og være
»hjemme«, naar man fandt for godt. Anderledes vilde det gaa, hvis
Fællesskabet blev ført ud i de ovenfor antydede Yderligheder. Naar
Enkelthusholdningen helt ophævedes — naar man kogte, spiste, ad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
