Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spredte sig i Forening, saaledes som man virkelig enkelte Steder har
forsøgt — naar Mødrene sendte Børnene til en fælles Vuggestue eller
Barneværelse, — hvor vilde da Hjemmet blive af? Det vilde være
opløst, ofret paa Økonomiens Alter.
En saadan Tilstand kunde naturligvis have adskillige gode Sider,
navnlig da for de mange Hjem, der nu lide under Husmoderens
Mangel paa Evne, Vilje eller Tid til at styre og ordne alt paa bedste
Maade. Mangen fattig Arbejderfamilie vilde maaske ikke have noget
at tabe ved at komme til at bo som Pensionærer i en stor Fælles-
husholdning; thi naar Konen maaske er nødt til at tjene et Bidrag
til Familiens Underhold ved at arbejde i en Fabrik eller lignende,
falder Hjemmet som oftest alligevel fra hinanden. Og noget lignende
gælder — om end af andre Grunde — om mange Hjem i de bedre
stillede Samfundsklasser. Overgangen til Pensionatslivet kunde her
undertiden virkelig give et Plus i Hygge og Komfort.
Dog, dette er forhaabentlig Undtagelser, og i Almindelighed be-
tragtet vilde det vel næppe være ønskeligt, om Udviklingen tog den
omtalte Retning. En Paavisning af Hjemmets og Familielivets stærke
og betydningsfulde Indvirkning paa det personlige Liv, navnlig hos
den opvoksende Slægt, vilde ikke være paa sin Plads i nærværende
Afsnit, der kun skulde beskæftige sig med Økonomien. Her maa vi
nøjes med den givne Antydning af, at det økonomiske Livs Former
ikke ere uden Betydning for det aandelige, og at navnlig den Form,
der tilintetgør Hjemmets ydre Apparat og bryder Familiesamlivets
Baand, saavel fra et etisk som fra et almindeligt kulturelt Synspunkt
vilde medføre saadanneTab af aandelige og sædelige Livsværdier for
Samfundet, som ingen nok saa stor materiel Vinding vilde kunne
erstatte.
Det er nu heller ikke værd at male Fremtiden med alt for mørke
Farver. Vi have kun villet vise, i hvilken Retning Udviklingens Mag-
netnaal i Øjeblikket peger. Men dels er det jo ikke sikkert, at vi
have tydet Kompasset rigtigt. Dels er Magneten maaske ogsaa i Øje-
blikket misvisende; man har før set, at Skibet har bøjet af fra sin
i lange Tider fortsatte Kurs. Lad os, for at erkende dette, kaste et
Blik tilbage paa den foregaaende Skildring.
Den økonomiske Historie, hvoraf vi have givet et Billede i store
Træk, har man forsøgt at inddele i fire Hovedafsnit: Husøkonomien
— Byøkonomien — den nationale Økonomi — Verdensøkonomien.
Om denne Deling end ikke lader sig skarpt fastholde, er den dog
ganske træffende, og selve Benævnelserne for de fire Afsnit resumere
i Hovedtrækkene den foran skitserede Udvikling fra den isolerede
Husstands simple Økonomi til Nutidens uhyre sammensatte Verdens-
husholdning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>