Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Økonomi. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen - Indledende Bemærkninger - Budget og Regnskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skabelige Udbytte, et nøje Kendskab til Privatbudgettet i forskellige
Samfundslag kan give; vi tage Sagen rent praktisk og undersøge,
hvilken Betydning Budget og Begnskab har for Hjemmet selv, og
efter hvilke Hovedregler Hjemmets Økonomi bør ledes.
BUDGET OG REGNSKAB.
Familiehjemmets Bogholderi falder som ethvert andet i to Dele:
Budget og Regnskab. De fleste, der overhovedet føre Bog, indskrænke
sig til det sidste, den daglige Notering af Indtægter og Udgifter. Det
er vistnok sjældent, at der ved Aarets Begyndelse opstilles et egent-
ligt Overslag over, hvorledes man med en vis given eller paaregnet
Indtægt vil fordele sine Udgifter. Og dog er et saadant Overslag til
stor Nytte, da man uden dette let kommer til at overvurdere sin
økonomiske Evne. Budget og Regnskab maa følges ad; det sidste
lærer os, hvad det koster at leve paa en vis Maade, det første giver
os Vejledning om, hvorledes vi tør leve for at faa en given Indtægt
til at strække til.
Budgettet behøver selvfølgelig ikke at være saa detailleret som
Regnskabet —. og kan heller ikke være det. Man maa samle de utal-
lige Udgiftsposter under et mindre Antal Hovedkonti. For flere af
disse vil man i Almindelighed paa Forhaand kunne fastsætte Beløbet
ganske nøje (Husleje, Livsforsikring); for andre vil der som oftest
være en betydelig Forskel fra Aar til Aar — og her gælder det da
om ikke at regne for knapt (Læge og Medicin). En tredje Gruppe af
Budgetposter er af den Natur, at man til en vis Grad kan vælge,
om man i det enkelte Aar vil bruge et noget større eller mindre Be-
løb (Klæder). Om det hele Budget gælder det, at man maa lade Er-
faringen være Læremester. Jo bedre jeg kender mine Regnskaber for
de foregaaende Aar, des sikrere kan jeg opstille et godt og nyttigt
Overslag for det følgende.
Budgettet maa lægges med Forsigtighed. Man bør ikke sangvinsk
sætte for stor Lid til uvisse eller tilfældige Indtægter (ikke gøre Reg-
ning paa at vinde i Lotteriet), og til den anden Side ikke stole paa,
at »ekstraordinære« Udgifter kunne undgaas (selv den sundeste og
stærkeste Mand kan være uheldig og brække en Arm eller et Ben).
Paa den anden Side kan Forsigtigheden naturligvis overdrives,
saa at Budgettet bliver ganske meningsløst. Man hører ofte Folk, der
gøre sig til af at være gode Økonomer, sige: »Jeg anslaar altid mine
Indtægter for lavt og mine Udgifter for højt, saa ved jeg, at jeg er
paa den sikre Side«. Det lyder jo saare fornuftigt, men i Praksis
fører det let til, at man ikke faar nogen Nytte af sit Budget. Kun
hvis man er saa velstillet, at der, trods Anvendelsen af det nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
