Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Økonomi. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen - De enkelte Udgiftsposter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
børn til en Snes Kr. eller mere for dem, der besøge Latinskolernes
Afgangsklasser.
Det er herefter ikke muligt at give en Norm for, hvad et Barns
Undervisning koster. Det beror ganske paa, hvilken Undervisning
der ønskes. Er man først paa det rene hermed, kan Udgiften til selve
Skolepengene jo let bestemmes, men dermed er man ikke færdig.
Bøger og andet Skolemateriel sluger nutildags overraskende store
Summer, fordi Skolerne følge det smukke men kostbare Princip, at
Eleverne altid skulle have de bedste Hjælpemidler, der eksistere. I
vore Bedsteforældres Tid gik Skolebøger i Arv fra Fader til Søn, i
vore Forældres Tid fra den ældste til den yngste i Søskendeflokken.
Nu derimod skifter man hyppigt Lærebøger, Brugen af ældre Udgaver
tillades ikke, o. s. fr. Herved fordyres Undervisningen i høj Grad.
Ved Siden af den egentlige Skoleundervisning kommer saa Børne-
nes Oplæring i forskellige skønne Kunster: Musik, Dans, Sløjd og
mange andre Ting, som det anses for nødvendigt for et »bedre« Barn
at dygtiggøre sig i.
Medens det maa anses for baade uklogt og unyttigt at sætte sig
op imod de Krav til Pungen, der stilles fra Skolens Side, gælder dette
næppe de sidst omtalte Discipliner. Der kan her opnaas meget med
et forholdsvis lille Beløb, men der kan ogsaa ødsles mange Penge
bort til slet ingen Nytte. God Økonomi — og formodentlig ogsaa
god Pædagogik — byder, at man kun tillader sine Børn at lære disse
Ting, naar de virkelig vise sig taknemmelige derfor; ellers bliver Re-
sultatet let en Flok Børn, der som Harald Skimpoles (i »Bleak House«)
alle synge lidt, spille lidt, tegne lidt, komponere lidt, medens ingen
af dem »har mindste Forstand paa Tid eller Penge«.
Mest følelige blive dog nok Udgifterne til Børnene, efter at den
egentlige Skoletid er endt. Der spørges ofte, hvor meget det koster
at lade en Søn blive Læge, Præst, Officer — om det er meget dyrere
end at gøre ham til Købmand, Haandværker, Landmand o. s. v. —
ja endog om det vel kan betale sig at anvende Tid og Penge paa et
langvarigt Fagstudium. Disse og lignende Spørgsmaal ere ikke ube-
rettigede ; i de allerfleste Huse af Middelstanden maa og bør der gives
det økonomiske Hensyn en vis Vægt ved Overvejelserne om, hvor-
ledes Børnene skulle sættes i Vej. Men de nævnte Spørgsmaal kunne
ikke besvares i Almindelighed; i det højeste vil der kunne angives
Minimumsbeløb, som dog i de færreste Tilfælde ville være vejledende.
Man kan maaske sige, at en ung Student kan tilendebringe et Embeds-
studium paa 5 Aar, og at han i denne Tid kan slaa sig igennem med
60 Kr. om Maaneden uden at lide Nød. Eller man kan opstille den
Beregning, at en flink Dreng, som vil være Haandværker, kan nøjes
med at staa i Lære i 3 Aar, og at han i største Delen af denne Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
