- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:2 Økonomi og Penge /
37

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Økonomi. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen - De enkelte Udgiftsposter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i hvert Fald selv kan tjene Føden. Men saadanne Beregninger ville
ofte vise sig ikke at passe over for de faktiske Krav, og i mange Til-
fælde kommer den ene Fader billigere fra at gøre sin Søn til Læge
end den anden fra at gøre sin til Tømrer. Faderens Evne til at be-
tale og Sønnens Vilje til at føje sig efter Forholdene vil i 9 af 10 Til-
fælde være de Momenter, der i alt overvejende Grad bestemme Lære-
pengene.
Men een Ting er sikker. Der kommer en Tid for enhver Fader,
da Børnene ville stille store Krav til hans Pung. Hvornaar dette
Tidspunkt vil indtræffe, kan omtrentlig beregnes mange Aar i For-
vejen, og Budgettet maa derfor tage i Betragtning, at der en Gang
skal udredes ekstraordinære Beløb til at sætte Sønnerne i Vej og til
at give Døtrene et passende Udstyr. Hvis man er klog, indretter
man i de unge Aar sin Livsforsikringskontrakt saaledes, at Præmie-
betalingen ophører omtrent ved den Tid, da »Ungerne flyve fra Reden«,
og saaledes, at i hvert Fald en Del af Forsikringssummen (en netop
dertil beregnet Del af den) udbetales ved dette Tidspunkt, saa at der
om fornødent kan disponeres over den.
De øvrige Udgiftsposter. Af Privatbudgettets Hovedposter have
vi endnu ikke omtalt følgende: Skatter, Beklædning, Betjening, An-
skaffelser og Vedligeholdelser samt den, der slutter ethvert Regnskab:
»Forskelligt«. Beløbet af de Skatter og Afgifter, der skulle udredes
til det offentlige, kender man paa Forhaand, og denne Post kan der-
for ikke volde Vanskeligheder.. Hvad de øvrige nævnte Konti angaar,
have de alle det tilfælles, at de ere overordentlig elastiske. Man kan
altid vente endnu et Aar med at anskaffe sig en ny Vinterfrakke;
man kan næsten altid knibe lidt paa Tyendehold og fremmed Hjælp
i Huset; man kan opsætte at lade Møblerne i Kabinettet polere op;
man kan lade det fagre Haab om Linoleum i Spisestuen flyve; man
kan undvære at rejse til Svejts, at se den sidste Teatersucces og at
holde »Vort Hjem«.
For at sige det kort, der er en Væsensforskel mellem de her sidst
nævnte Udgiftsposter og de foran omtalte. Livsforsikring, Bolig, Føde,
Sundhedspleje og Børnenes Undervisning betyder tilsammen Familiens
legemlige og aandelige Vitalinteresser, som først og fremmest maa plejes
paa bedste Vis. Hvad der saa bliver tilovers, kan man efter sin Lyst
og Smag fordele paa de øvrige Poster. Faar en enkelt af disse noget
mindre, end man kunde ønske, kan det være en Ærgrelse, en Skuf-
felse, en Smerte, alt efter ens individuelle Temperament; men der
gaar. som oftest ikke noget alvorligt i Stykker derved.
Lykkeligst er naturligvis den, der formaar at glemme de smaa
Savn og Skuffelser og glæde sig over, at Livet er saa fornuftigt ord-
net, at vi ogsaa have en Række Budgetposter, der ere som indrettede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:03:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-2/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free