Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husholdningsbudgettet paa Landet. Af Fru Katrine Barfod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»desværre« måa man vel nok sige i det hele taget, »heldigvis« maa
man dog tilføje for den sidste Linies Vedkommende; thi selv den
dygtigste Husmoder maa jo dog hvile engang imellem; nej, det pas-
ser vist bedre, hvad Hostrup siger i sin mere studentikose Opfattelse
af Madstræbet: »Naar Maanedens Midte sig nærmer, og Pengenes
Ende med den«. Og Pengenes Ende og Maanedens Midte kommer
lige saa sikkert paa Landet som i Byen. I saa Henseende er der
saamænd ingen Forskel, skønt m an vel nok, naar man kun er vant
til Bylivet, tænker sig Landet som et Sted, hvor man ikke behøver
at købe Produkterne for rede Penge og altsaa hele Aaret rundt kan
spise Jordbær med Fløde, smaa lækre Kyllinger med nye Kartofler
og Agurkesalat, blødkogte Æg, fede Ænder, Grønærter og Syltetøj,
saa meget som man vil — og altsammen ganske gratis.
Det kan man nu ikke; navnlig ikke i vore Dage!
Tidligere, endnu i de senere Aar af det 19de Aarhundrede, benyt-
tedes paa Landet i langt højere Grad, end det nu er Tilfældet, Hjem-
mets Produkter, hvad der igen havde til Følge, at man i langt ringere
Grad end nu maatte ud med rede Penge for til Dels at skulle leve
af Byens forarbejdede Levnedsmidler.
Dengang slagtede og spiste man selv sine Svin, Køer, Kalve, Gæs
og Ænder samt andet Fjerkræ, spiste sin Æggekage til Frokost og
drak dertil sin søde Mælk eller sit hjemmebryggede 01, lavede selv
sit Smør og sin Kommenost, og Mænd og Kvinder læste, spandt og
syede ved de Form- eller Spiddelys, som man selv havde støbt —
altsammen uden mindste Kendskab eller Hensyn til Børs eller Stats-
økonomi, men ganske vist ogsaa uden noget som helst mere eller
mindre velordnet Husholdningsbudget.
Nu kører man sine Svin ud til et Andelssvineslagteri, sin Mælk
til et Andelsmejeri, sine Køer og Faar sælger man til Slagteren; Gæs
og Ænder lægger man ikke videre Vægt paa selv at opdrætte men
køber i dyre Domme magre Gæs, der indføres i Tusindvis her til
Landet fra Pommern, og smaa russiske Ænder; man sælger sine Æg
til det engelske Marked til absolut størst Fordel for Mellemhandlerne
og kører saa hjem fra Byen med Vognen fuld af Kaffe, The, Petro-
leum, Margarine og bajersk 01 — og Pengepungen nogenlunde tom.
At den første Maade at leve paa gav mindre Udgifter i rede Penge
end den sidste, er sikkert, og lige saa sikkert er det, at man ogsaa
nu, selv under disse forandrede Forhold, i Almindelighed kan føre
billigere Hus paa Landet end i Byen — om Husmoderen ellers for-
staar sine Ting. Men hvor lidt eller meget billigere, man kan leve
der, er det meget vanskeligt at opstille nogen bestemt Regel for, da
det afhænger af saa uhyre mange forskellige Forhold, saasom hvor
megen dygtig Arbejdskraft Husets Folk selv kunne yde, hvor megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
