Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husholdningsbudgettet paa Landet. Af Fru Katrine Barfod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremmed Arbejdskraft der skal betales til Havens og Fjerkræets Pas-
ning samt hvor dyr Arbejdskraften er paa den Egn og den Tid.
Skulde der fremkomme noget virkelig oplysende i saa Henseende,
da maatte der opstilles nøjagtige Regnskaber fra de forskellige Egnes
forskelligartede Hjem, idet selvfølgelig hele Maaden at leve paa, alt-
saa ogsaa Produkternes Mængde, Art og Værdi, er saare forskellig
paa en almindelig Bondegaard, et større Herskabshus eller et andet
borgerligt Landhjem: Præstegaard, Landapotek, Læge-, Skovrider-
eller Godsforvalterbolig; ligesom det ogsaa maa have sin Betydning
for Budgettet, om det gælder for et selskabeligt eller et stille Hus
samt hvilke selskabelige Former man lever under. Hvad der paa
Landet er et ikke saa ganske lille Appendiks til Selskabeligheden og
altsaa ogsaa til Husholdningsbogens Udgiftsside er Kuskenes Bespis-
ning; har man samlet en Snes Mennesker inde fra nær og fjærn, kan
der ofte være en halv Snes Kuske i Borgestuen, og de fordre ikke
mindst hverken af Traktement eller Opvartning, om det end ganske
vist maa kaldes kvindelig Overdrivelse, naar engang en Pige, der
havde opvartet en saadan Samling unge Vognstyrere, senere kaldte
deres Appetit »ukristelig«.
Det er vistnok altid vanskeligt at opstille et Budget, der fuldt ud
svarer til den praktiske Virkelighed, dels paa Grund af Forholdenes
Forskellighed, men navnlig paa Grund af Husmødrenes forskellige
Evner over for de saakaldte »Husholdningspenge«; og de mange Hus-
holdningsregnskaber, der i de senere Aar til mulig Gavn og utvivl-
som Glæde for de ubefarne Husmodernovicer baade i By og paa Land
have været opstillede i Bladene, vise noksom, at der — som Øjvind
siger, da han skriver hjem fra Højskolen i »En glad Gut« — »er to
Ord, det ene hedder Teori, og det andet Praksis, og det er godt at
have dem begge to, og det ene er ikke noget værd uden det andet;
men det sidste er det bedste«. I
Men dobbelt vanskeligt er det selvfølgelig at opstille et Budget i
disse grumme lidt stabile Tider, hvor selv vore smaa Landbotransak-
tioner blive berørte af Verdensmarkedets hyppigt skiftende Omsæt-
ninger og udenlandske Børsforhold. Tidligere indkøbte man ligeledes
større Mængder af Varer paa een Gang — hvad der nu vistnok kun
finder Sted for de meget store Landbrugs Vedkommende. Dette har
forandret sig i de senere Aar, eftersom Forbindelsesmidlerne mellem
Land og By ere bievne lettede paa saa mange Maader: gennem Jern-
baner, gode Landeveje, udmærkede Trækdyr, kørende Landposter, ja
endog mere eller mindre brugelige Landhandlere, saa man er ligesom
rykket Byen langt nærmere end tidligere og tager som Følge deraf
hyppigere Varer hjem, dels fordi disse saaledes ere friskere, og dels
fordi adskillige Ting svinder en Del ved at staa i længere Tid.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
