Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husfruens og Døtrenes personlige Udgifter. Af Fru Karin Michaëlis - Paaklædning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAAKLÆDNING
PAAKLÆDNING.
Hvor ofte har ikke sindrige Hjerner forsøgt at udgranske, hvor
meget en Dame har Behov til sin Paaklædning? Haabløs er den
Gerning. Begrebet »Behov« er saa elastisk som Begrebet »Damfte«.
Hvem kan spidde det paa en Naal og holde det fast? Man kunde
nemmere paatvinge alle Verdens snakkelystne Kvinder et vist dagligt
Ordforbrug, hvorudover de ikke maatte gaa, end man kunde paa-
dutte deres Pyntetrang et uafviselig ensartet Omfang.
I de hyppigt fremsatte Regnskaber staar gerne at læse, hvor mange
Kjoler, Strømper, Hatte og Handsker en Dame har at anskaffe sig
hvert Aar. Som om man ikke saa udmærket ved, at ikke to Damer
i hele Samfundet have samme Købelyst.
En samler al Forfængelighed paa det Punkt Kjoler, en anden paa
Undertøj, en er graadig efter Kniplinger, og en samler paa Handsker.
Man vilde saa nemt i en By finde to Mennesker, hvis Haandlinie-
maal (efter Tyvemaalingssystemet) var ens, som finde to Kvinder,
der blot et Aar igennem helt og aldeles gjorde samme Indkøb.
Vel sandt, at mangfoldige Kvinder have den samme Sum at klæde
sig for, de anvende den bare ikke paa samme Maade.
En slider et Par Saaler hver Maanedsdag, en anden bærer sit
Legeme saa let, at hun kan gaa Aaret ud paa de samme Saaler, en
kan ikke nære sig uden at have 24 solide Cliemiser, medens hun
lader Kjolerne sy hos en syvende Rangs Sypige, en anden har nok
i 6 Stykker tyndt Linned, hvorimod hun lader Kjolerne^ skære af
Herreskrædder.
Det er om ikke let, saa dog gørligt at lempe sig efter Nødvendig-
heden. Vil man ikke gøre Gæld, behager man ganske simpelt at
standse sine Indkøb, naar Pengene ere slupne op, indtil der atter
bliver Raad.
Et letsindigt eller ondskabsfuldt Menneske har sagt: »Man kan
klæde sig saa tarveligt, det skal være, og dog se baade fornem og
nydelig ud i Tøjet«.
Det er en Sofisme af samme Art som skøn Asløgs, da hun kom
til Ragnar Lodbroge svøbt i Fiskenet — klædt og dog nøgen.
Man kan ikke spise saa lidt, det skal være, og dog blive mæt,
man kan ikke være vanskabt og dog smuk af Skabning — og man
kan ikke klæde sig tarveligt og dog være elegant.
Er Talen om ind- og udvendigt silkestafferede Damer, vil en hvid
Klædeskjole være »tarvelig men net« — men derfor bliver en hvid
Klædeskjole dog ingen 50 Øres Genstand, som hver lille Officersfrue
har Raad at anskaffe sig.
VORT HJEM. III. Bd. 2. Afsnit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
