Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husfruens og Døtrenes personlige Udgifter. Af Fru Karin Michaëlis - Paaklædning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Dame, der skal repræsentere meget, gaa ofte i Middagsselskab
og selv ofte give Middage, maa have Klæder, der passe til Fest.
Moderen, der helst Hellig og Søgn er om sine Børn, har nok i en
enkelt Stadskjole og kan have den saa længe, at den baade gaar af
Mode og igen bliver moderne.
Den Hustru, som kun behøver at være net klædt inden Hjemmets
fire Vægge, som tre Vintre kan bruge samme Spadseredragt og tre
Somre samme Mousselinskjole, som staar paa Pyntningens Tinde,
naar hun ifører sig en Silkebluse, færdigkøbt ved et Udsalg, som
kun bruger sorte Handsker og Børstelædersfodtøj, som selv syr sit
Linned og ikke bærer Slør, som sværger til engelske Straahatte og
om Vinteren gaar med Rejsefilthat — hun kan klæde sig forholdsvis
billigt, og hendes Udgifter ville ikke i Aarenes Løb blive meget af-
vigende.
Men den anden Hustru, som skal tage imod, skal gaa paa Visitter,
skal gæste Velgørenhedsballer og skal dyrke kostbar Selskabelighed —
hendes Klædedragt bliver dyr og maa blive det. Derfor har man ikke
Ret at kalde hende ødsel. Alt i Verden er forholdsvist. Selv Silke-
skørter, der vare en Maaned og saa hænge i Las, ere en saa mild
Form for Luksus i Sammenligning med det at holde Lommetørklæder
besatte med ægte »duchesse«, at det bliver et ganske skikkeligt Smaa-
pral. Men viser det sig, at Slæbeplisseer og Silkeskørter løbe op
til mere end Kjolerne selv, er det jo lidt dyrt betalt at høre sig
selv rasle.
Den moderne Dame, som holder af at være moderne, og hvis Mand
ynder det, faar et kompliceret Regnskab at føre angaaende Dragter
og deres Tilbehør. Idelig maa hun være paa Jagt efter det nyeste
nye for ikke at føle sig gammeldags klædt. Med hvert Fjerdingaar
hobes hendes Fornødenheder end mere op, og hun kvæles i Paa-
klædningssorger.
Dette er .den ultramoderne Dame, som baade vil og kan give efter
for Modens Svingninger. Den store Mængde, som ikke har Lyst til
det og ikke Raad, men dog helst nogenledes vil »følge med«, maa
være uhyre varsom i Valget af Nyanskaffelser, at ikke de latterlige
og tarvelige Snurrepiberier, som i Form af Naale, Slør, Baand, Kra-
vatter, Bælter og Tasker til alle Tider oversvømme Markedet, skulle
tære Pungen tom.
Et Regnskab er den sikreste Bremse, og en ganske fornøjelig
Bremse. De Mennesker, der aldrig have ført Regnskab, ane ikke,
hvilken Tillokkelse det har, at sammenligne gamle Tiders Udgifter
med nye og deraf at se, hvor ens Smag bestandig forandres. For
ikke at tale om, hvilke Minder der ligge i et nøjagtigt Regnskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
