Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikring. Af Arkivassistent Fr. Jürgensen West
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tid og inden for en vis Omkreds at indsamle frivillige Bidrag. Naar
Skaden var meget betydelig, blev der endog paabudt Brandstød, d. v. s.
en særlig Skat i dette Øjemed; det skete f. Eks. i 1727 til Fordel for
Viborg og i det følgende Aar for København.
Det varede meget længe, inden Forsikringstanken trængte igen-
nem, navnlig paa Landet. Henimod det 18. Aarhundredes Slutning,
da der var Adgang for alle Landboere til at lade deres Ejendom
forsikre, var det ganske almindeligt, at uformuende brandlidte gik
fra Gaard til Gaard for at tigge Bidrag sammen, forsynede med en
Attest fra Sognepræsten eller Sognefogden. Denne Træghed i Ud-
viklingen er imidlertid ingenlunde ejendommelig for Danmark. For-
holdene vare ikke stort bedre i Storbritannien, som dog allerede i
1696 havde faaet sit første private Brandforsikringsselskab »Haand i
Haand«; thi efter Adam Smiths Udtalelse var der i det 18. Aarhundre-
des Slutning i hele Kongeriget gennemsnitlig 19 af 20 eller snaiere
99 af 100 Huse, som ikke vare forsikrede imod Ildsvaade.
I København blev det første Forsøg paa at danne en gensidig For-
ening med det Formaal at erstatte Medlemmerne Tabet ved Ildebrand
efter bestemte Regler gjort i 1681; men Foretagendet vandt ikke syn-
derlig Paaskønnelse. Saa kom den store Ildebrand i 1728, som lagde
2/3 af Byen i Aske, c. 2500 Huse brændte, og Tabet blev anslaaet til
1,700,000 Rdl. C. Ved denne Begivenhed blev Opmærksomheden hen-
ledet paa den københavnske Brandkasse, som (1731) blev sat undei
Regeringens Tilsyn og fik en mere almindelig Tilslutning. Forsikring
vedblev dog at være en frivillig Sag, indtil den næste store Ildebrand
i 1795 gav Stødet til Indførelsen af Forsikringstvang. (Forsikringssum
i Aaret 1795: 65 Mili. Kr., 1850: 113 Miil. Kr., 1900: 313 Mili. Kr.)
Efter Hovedstadens Eksempel var der i Købstæderne dannet gen-
sidige Selskaber, som man i 1735 søgte at samle i en Brandforsik-
ringsforening for hvert Stift og i 1748 til en Forening, der skulde
omfatte hele Kongeriget; men ingen af de paatænkte Sammenslut-
ninger kom i Stand. Regeringen tog da Sagen i sin Haand og opret-
tede i 1761 en almindelig Brandforsikring for Bygninger i de danske
Købstæder, København undtaget. Foreningen var ligesom den køben-
havnske baseret paa Gensidighed, men den blev bestyret af Regeiingen
og Indtrædelsen var tvungen for alle Købstadsbygninger. Straks efter
blev der givet et almindeligt Paabud om Anskaffelse af Sprøjter m. m.,
og det første Skridt blev gjort til Afskaffelse af Straatage og Brædde-
gavle. (Forsikringssum 1792: 29 Miil. Kr., 1842: 60 Mili. Ki., 1892.
396 Miil. Kr.)
Paa Landet var der siden 1714 bleven dannet en Del gensidige
Foreninger til Forsikring af Bygninger efter københavnsk Mønster,
men de vare alle begrænsede til bestemte Landsdele, og Herregaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
